Selv om vi i daglig tale omtaler de to tegn som “kort” og “lang” bindestreg, er der stor forskel på anvendelsen af de to tegn.
Bindestregen anvendes til at binde ord sammen. Det kan være to substantiver (navneord) eller et proprium (egennavn) og et substantiv (navneord). Bindestregen bruges også til at indikere intervaller.
Eksempler:
- Fotoet er pænest i sort-hvid.
- Der er lavet en realityserie om Kardashian-familien.
- Du skal læse kapitel 3-5 i læsebogen inden dansktimen på torsdag.
Tankestregen bruges som sætningsdeler ved mindre ophold i teksten, og derfor er der altid mellemrum både før og efter tankestregen. Der skrives med lille begyndelsesbogstav efter en tankestreg.
Eksempler:
- Hun kom for sent til bussen – som sædvanligt.
- Jeg fik besøg af min tante i går – det har hun sikkert allerede fortalt.
- Arvingen var udmærket klar over – som han også skrev i brevet – at firmaet skulle sælges.
Hedder det “medlemSkab” eller “medlemSSkab”?
Det hedder “medlemSkab” med ét -s, når man formelt er medlem af en gruppe, organisation
Kan man “vente tiden an”?
Det korte svar er NEJ! Der er ikke noget, der hedder “at vente tiden an”.
Ligge og lægge
Hvis du som så mange andre har svært ved at kende forskel på de to ord, kan du måske huske på, at “ligge” er en stilstand, og “lægge” er en bevægelse.
