Tidligere afhang formen “megen”/”meget” af kønnet af det efterfølgende substantiv (navneord). Det vil sige, at hvis substantivet (navneordet) var et fælleskønsord, brugte man “megen”:
En travlhed → Megen travlhed
Hvis substantivet (navneordet) var et intetkønsord, brugte man “meget”:
Et besvær → Meget besvær
Brugen af “megen” opfattes efterhånden som meget gammeldags og højtidelig, og denne skelnen mellem køn er derfor næsten helt forsvundet. Det betyder, at vi normalt altid bruger formen “meget” foran både intetkønsord og fælleskønsord:
Eksempler:
- Der var meget travlhed i pakkesorteringen op til jul.
- Der var meget besvær med at få flyet fyldt helt op.
- Der var meget øl i tønden.
Rent undtagelsesvist bruges formen “megen” dog stadig, når ordet står efter den bestemte artikel “DEN” eller et andet bestemmerord:
Eksempler:
- Vi var imponerede over den megen sne i bjergene.
- Lytterne blev trætte af al hans megen snak om sand i Sahara.
Husk du kan se alle vores sprogtip i Sproghjørnet.
Ligge og lægge
Hvis du som så mange andre har svært ved at kende forskel på de to ord, kan du måske huske på, at “ligge” er en stilstand, og “lægge” er en bevægelse.
Tusind eller tusinde?
I mange sammenhænge er det faktisk valgfrit, om man siger ”tusind” eller ”tusinde”, f.eks. ”tusind
Hedder det “nogen” eller “nogle”?
Det kan ofte være svært at høre forskel, da begge ord i daglig tale ofte