Brug ALTID accent i imperativformer (bydemåder), hvor ordet også kan læses som et substantiv (navneord) eller et verbum (udsagnsord) i præsens (nutid).
Eksempel:
- Markér de sætninger, der skal læses højt.
- Analysér teksten af H. C. Andersen, når du skal skrive din næste opgave i dansk.
- Notér dit telefonnummer af hensyn til smitteopsporingen.
Der anvendes som udgangspunkt IKKE accent i imperativformer (bydemåder), der ikke kan misforståes som et andet ord.
- Rediger teksten, inden den trykkes i avisen.
- Klassificer bøgerne efter emne.
Hans, hendes eller sin?
Det er vigtigt, du ved, hvornår du skal bruge hvad, for ikke at forvirre modtageren. Hele sætningens betydning afhænger nemlig af, at du kender forskel.
Hedder det hang eller hængte?
Det kommer helt an på, hvad du vil sige? Verbet (udsagnsordet) HÆNGE kan bøjes på
Hedder det “inklusiv” eller “inklusive”?
Hedder det “inklusiv” eller “inklusive”? Præpositionen (forholdsordet) hedder “inklusive” med -e til sidst og betyder,
