På dansk sætter vi som udgangspunkt -s på et substantiv (navneord) eller et proprium (egennavn) for at angive et ejerforhold.
Men hvad gør vi, hvis navnet eller ordet allerede ender på -s, eller hvis der er tale om en forkortelse/et akronym?
Følgende regler gælder ved angivelse af ejerforhold.
1. -s føjes til et ord eller egennavn.
Eksempel:
- Der er vand i hundens vandskål.
2. -‘ (en apostrof) føjes til et ord eller et egennavn, der ender på -s, -x eller -z.
Eksempel:
- Det er Alex’ taske, der står på gulvet.
3. -s føjes til en forkortelse, der udtales som et navn i sin helhed.
Eksempel:
- UNICEFs formål er at hjælpe børn overalt i verden.
4. -‘s (en apostrof +-s) føjes til en forkortelse, hvor hvert enkelt bogstav udtales for sig.
Eksempel:
- De fleste af DSB’s tog kommer til tiden.
5. -s føjes kun til sidste led i en ordgruppe, der udgør en helhed.
Eksempel:
- Der var morgensang til Søren og Idas sølvbryllup.
Hedder det ”næstsidst” eller ”andensidst”, og er der egentligt forskel?
Nej, der er ikke forskel på de to udtryk, der begge betyder ”at komme lige
Ad eller af?
Da “ad” og “af” for det meste udtales ens, er det svært at høre, om man skal bruge det ene eller det andet ord. Derfor vil vi prøve at give vores bud på, hvordan du kan kende forskel, så du kan bruge det rigtige ord fremover.
Hedder det at luge ud eller luse ud?
Det korrekte svar er: Luge ud Men som med mange andre udtryk er det ikke