Hvem er vi?

Vi er ordpiloter og navigerer i ord!

WordPilots er din pålidelige sprogpartner, der leverer løsninger i høj kvalitet med korte leveringstider til konkurrencedygtige priser. Vi sætter nye standarder i markedet og hjælper din virksomhed med at styrke jeres brand og skabe grobund for vækst gennem en troværdig, genkendelig og målrettet sproglig kommunikation i høj kvalitet. Vi er kort sagt dit naturlige valg af fremtidig kommunikationspartner.

Den tætte dialog

Du får altid en fast projektleder tilknyttet dine opgaver for at sikre en hurtig opbygning af viden om dine produkter, din terminologi og dine præferencer. Vi mener, at den personlige kontakt giver et godt udgangspunkt for den åbne og ærlige dialog, der skal til for at sikre et vellykket projekt. Forventningsafstemning er vigtig, da vi skal være sikre på, at vi kender opgavens præmisser og kan tage højde for dem, når vi sammensætter det bedste team til løsning af opgaven. Vi yder altid gerne rådgivning og sparring både før og under processen og er altid åbne for feedback, når du får det endelige resultat leveret. For os er den tætte dialog også den direkte vej til mål!

Processen

Uanset om din opgave kræver oversættelse, tekstforfatning eller korrektur, er det vigtigt, at den bliver løst af det rette team. Ud over at specialisere sig i sprog har vores co-piloter også specialiseret sig i forskellige fagområder, og derfor er det slet ikke ligegyldigt, hvem der løser din opgave. Vi mener, at du kommunikerer bedst med din målgruppe, når din tekst har været igennem hænderne på én (eller flere), der taler målsproget til dagligt og derfor kender alle nuancer og faldgruber. Derfor benytter vi os altid af modersmålsoversættere.

Selv om vi gør meget ud af at finde de bedste sprogfolk med de rette kompetencer, kigger vi dem altid over skulderen – ikke fordi vi ikke stoler på, at de gør deres arbejde godt – for det gør de! Vi foretager dog altid en uafhængig korrektur af deres arbejde for at sikre os, at der ikke ved et uheld har sneget sig sproglige fejl eller meningsforstyrrende elementer ind i din tekst. Det er én af de måder, vi kvalitetssikrer din opgave på.

Det endelige resultat

Vi leverer altid til den aftalte deadline – og helst før, hvis det på nogen måde er muligt. Vi er meget bevidste om værdien af leveringssikkerhed, da vi har forståelse for de tidsmæssige og økonomiske udfordringer, der kan være forbundet med forsinkelser.

Når vi leverer en opgave til dig, anser vi den ikke for at være færdig, før vi har implementeret din eventuelle feedback, og teksten er klar til publicering.

Kontakt vores team, hvis du har brug for hjælp til en opgave.

Referencer

Hvad siger vores kunder?

Få et uforpligtende tilbud

Kompetenceskema