BAADER nyder godt af effektiv og fleksibel projektstyring

Når man er afhængig af velstrukturerede processer for at få produktionen til at forløbe planmæssigt, er det vigtigt, at ens partnere kan holde trit. Siden 2019 har BAADER Food Systems Denmark og WordPilots haft et konstruktivt samarbejde om oversættelse af BAADERs manualer, og det har givet BAADER øget kontrol over dokumentationsprocessen. ”Vi er meget glade for at kunne fortsætte vores samarbejde med WordPilots,” siger Tine Hertz fra BAADERs danske afdeling.

Baader Food Systems Denmark producerer og leverer tekniske anlæg til fjerkræslagterier i hele verden med fokus på totalløsninger i optimal kvalitet, både hvad angår effektivitet, råvareudnyttelse og fødevaresikkerhed.

De høje kvalitetskrav gælder selvsagt også for virksomhedens tekniske dokumentation. I 2019 var Tine Hertz, som er ansvarlig for BAADER Denmarks tekniske dokumentationsafdeling, på udkig efter en stabil og kompetent sprogleverandør af oversættelser til 25 forskellige sprog – fra dansk til kinesisk. BAADER havde behov for en fleksibel og pålidelig leverandør, og det var – og er – yderst vigtigt, at leverandøren arbejder professionelt og agilt for at honorere de høje krav, BAADER stiller – og som virksomhedens kunder stiller til BAADER koncernen.

Velstruktureret og positivt samarbejde

Jagten på en samarbejdspartner endte med, at BAADER Denmark indgik en samarbejdsaftale med WordPilots om levering af sproglige ydelser. Første skridt var et pilotprojekt med oversættelse af 79 tekniske manualer til polsk, som blev løst til stor tilfredshed. Herefter blev banen kridtet op til et særdeles velstruktureret samarbejde, hvor oversættelsesprojekterne udføres hurtigt, effektivt og fleksibelt.

Begge parter har stort fokus på proces- og projektstyring, som blandt andet foregår ved hjælp af WordPilots’ online projektstyringsværktøj. Virksomhederne har en god, tæt og positiv dialog. Det er med til at sikre et optimalt workflow, hvor tvivlsspørgsmål afklares hurtigt. De to virksomheder mødes 4 gange årligt for løbende at evaluere samarbejdet, gennemgå, hvad der er sket siden sidste møde, og sammen finde nye muligheder og stier, der skal betrædes.

Kvaliteten sikres gennem en stor oversættelsesdatabase, der i årenes løb er opbygget hos WordPilots. Den er til stor støtte for WordPilots’ professionelle sprogteams, og den giver BAADER en stor økonomisk fordel på alle projekter – uanset sprogkombination. Det strukturerede oversættelsesarbejde betyder også, at oversættelserne kan leveres hurtigt. I den tid, samarbejdet har varet, har WordPilots faktisk ikke overskredet én eneste deadline, hvilket er særdeles vigtigt for BAADER.

Frie hænder til at styre dokumentationsprocessen

Den høje fleksibilitet og leveringssikkerhed betyder, at BAADER har frie hænder til at styre sin dokumentationsproces meget nøje. Dermed behøver salgsafdelingen eller produktionen hos BAADER ikke at vente på de tekniske manualer, før de solgte anlæg kan leveres til BAADER koncernens kunder. Manualerne er trykt på det rette sprog, i det øjeblik maskinerne er klar til forsendelse.

”Ved at indgå samarbejde med WordPilots har vi opnået høj kvalitet af vores oversættelser, konkurrencedygtige priser samt leveringssikkerhed,” siger Tine Hertz. ”WordPilots har aldrig leveret en eneste oversættelse for sent. Derudover kommunikerer vi rigtig godt, og det har resulteret i et tæt samarbejde, som kommer både os og WordPilots til gavn.”

Som følge af det positive samarbejde er aftalen løbende blevet forlænget. ”Vi har været utrolig glade for vores samarbejde med WordPilots og er meget glade for at kunne fortsætte dette,” slutter Tine Hertz.

Få et uforpligtende tilbud

Tak. Vi har modtaget din henvendelse.

Mød vores co-piloter

Kompetenceskema