Siden softwarevirksomheden Trapeze i 2012 besluttede at udlicitere oversættelsesarbejdet til WordPilots, er kvalitetsniveauet i de oversatte tekster kun gået én vej: opad. WordPilots’ kompetente it-oversættere sikrer ensartet terminologi på tværs af Trapezes portefølje, og dialog og sparring undervejs har sikret et godt samarbejde. ”Vi sætter stor pris på vores samarbejde med WordPilots,” siger Martin Sønnichsen fra Trapeze.
Den århusianske softwarevirksomhed Trapeze tilbyder it-løsninger til den kollektive trafik og har mere end 30 år på bagen. Virksomhedens software hjælper blandt andet med at lægge optimale ruter eller begrænse brændstofforbruget i den kollektive trafik, så den kører problemfrit i både byområder og landdistrikter.
Med kunder i 23 forskellige lande har Trapeze også et stort behov for oversættelse, særligt i forbindelse med deres tekniske software. Trapeze har tidligere ladet sine it-medarbejdere i de forskellige lande stå for oversættelserne, men har erfaret, at virksomhedens kompetencer bruges bedst på selve it-udviklingen, mens oversættelsesopgaven bør varetages af uddannede oversættere. Siden 2012 har Trapeze derfor samarbejdet med WordPilots.
Erfarne og kvalificerede oversætterteams
Oversættelse af software kræver særlige kompetencer. For eksempel er der forskel på, hvordan en tekst skal udformes, alt efter om den vises på knapper, menuer, rullelister, i fejlmeddelelser eller dialogbokse. Ofte indeholder software også pladsholdere – særlige koder, der under kørslen af programmet bliver udskiftet med f.eks. datoer og klokkeslæt eller navne på personer, steder eller programkomponenter. At håndtere dette korrekt stiller store krav til oversætterne.
WordPilots benytter derfor oversætterteams, som har stor erfaring inden for it og kender brancheterminologien. I det sprogteam, der er knyttet til Trapeze-opgaverne, sidder der endda en tidligere Trapeze-medarbejder, der oversætter fra engelsk til dansk. Dette bidrager til et godt kunde- og produktkendskab, og fordi de samme oversættere og korrekturlæsere har været tilknyttet siden samarbejdets start i 2012, får Trapeze en stabil og kvalificeret oversættelse i høj kvalitet hver gang.
WordPilots bruger særlige oversættelsesprogrammer med en tilkoblet oversættelseshukommelse, så Trapeze sikres en ensartet terminologi og formuleringsmåde i deres tekster. Og det har kunnet mærkes. ”WordPilots’ oversættelsesteams er utroligt dygtige til at ramme den præcise betydning på alle sprog og dermed sikre en ensartet terminologi på tværs af vores produktportefølje,” siger IT-supporter Martin Sønnichsen fra Trapeze.
Dialog og sparring sikrer godt samarbejde
Samarbejdet fokuserer ikke kun på den sproglige del, men også på kvalificeret rådgivning gennem dialog og sparring med kunden. Dermed afklares tvivlsspørgsmål, og det sikres, at produktet lever op til kundens forventninger. Det er en af grundene til, at Martin Sønnichsen er glad for samarbejdet med WordPilots.
”Vi kommunikerer rigtig godt, og det har resulteret i et tæt samarbejde, som både kommer både os og WordPilots til gavn,” slutter han. ”Ligeledes er de pålidelige i relation til deadlines og konkurrencedygtige i pris. Vi sætter stor pris på vores samarbejde med WordPilots. Vi har opnået høj kvalitet af vores oversættelser og er meget glade for at kunne fortsætte dette.”