ChatGPT Plus?

I øjeblikket findes der to versioner af AI-værktøjet ChatGPT, dvs. gratisversionen ChatGPT og betalingsversionen ChatGPT Plus. I en artikel på Wired.com ser Reese Rogers nærmere på, hvad ChatGPT Plus er, og om det kan betale sig at opdatere til betalingsversionen, der koster cirka 140 danske kroner om måneden.

Herunder kan du se nogle af de fordele og ulemper, han fremhæver ved betalingsversionen. Derfor har jeg udpeget et par elementer fra hans artikel, som jeg mener er relevant at vide, hvis man ikke har beskæftiget sig med den ’opdateret’ version.

Fordele ved ChatGPT Plus:

1. Adgang til CPT-4: Abonnenter får adgang til den nyeste version af ChatGPT, drevet af CPT-4, hvilket kan forventes at forbedre chatbottens ydeevne i forbindelse med komplekse opgaver.

2. Nyeste softwarefunktioner:
Abonnenter får adgang til OpenAI’s nyeste softwarefunktioner, såsom Dall-E 3, der kan generere billeder på baggrund af tekst, samt en Bing-integration, som kan bruges til websøgninger.

3. GPT-tilkøb: Abonnenter får mulighed for at tilkøbe adgang til versioner af chatbotten, der er blevet tilpasset af samfundet med ekstra data og parametre til mere specifikke formål, f.eks. skrivehjælp

Ulemper ved ChatGPT Plus:


1. Begrænset prompt-input:
Abonnenter er begrænset til kun at kunne indtaste 40 prompts til GPT-4 hver tredje time, hvilket kan være en ulempe for brugere med behov for hyppig interaktion.

2. Mangel på gennemsigtighed:

Der er begrænset information tilgængelig om GPT-4, herunder størrelse og træningsdata, hvilket kan give nogle brugere bekymringer i forhold til gennemsigtighed og tillid.

3. Ekstra omkostninger:
ChatGPT Plus koster i øjeblikket cirka 140 kroner om måneden, hvilket kan være en ulempe for nogle brugere.

Dertil kommer det store spørgsmål omkring privatliv. Der er ingen oplysninger om, at betalingsmodellen skulle være mere sikker end gratisversionen. Dog har Italien været foregangsland i forbindelse med at undersøge, hvorvidt ChatGPT overholder den gældende lovgivning om datasikkerhed og privatliv. Italiens Data Protection Authority (DPA) fandt tilbage i januar tegn på, at produktet ikke overholder retningslinjerne for datasikkerhed. Ifølge en artikel fra BBC er der mere specifikt tale om persondata og aldersgrænser.

OpenAI er blevet forlagt undersøgelsen og har udtalt til BBC, at de mener, deres programmer overholder lovgivningen om privatliv. De mener, at AI handler om viden om verdenen og ikke om privatpersoner. Desuden nævner de, ”at de aktivt arbejder for at reducere persondata ved at træne deres systemer, f.eks. ChatGPT, så anmodninger om private eller ømtålige informationer bliver afvist.”

Spørgsmålet er bare, om det er nok? Og hvordan kan man være sikker på, at ens data ikke bliver tilgængelig for andre? Det ser i hvert fald ikke umiddelbart ud til, at den månedlige betaling øger brugerens sikkerhed.

 

Få et uforpligtende tilbud

Tak. Vi har modtaget din henvendelse.

Mød vores co-piloter

Kompetenceskema