Selvom ordene ligner hinanden, betyder de noget helt forskelligt og bruges i forskellige sammenhænge.
At “indgyde” betyder at få nogen til at føle noget bestemt – fx respekt, tillid eller frygt. Det handler om at påvirke andres følelser eller sindstilstand.
At “indynde” sig betyder derimod, at man prøver at gøre sig populær hos nogen – ofte ved at smigre eller opføre sig på en måde, som skal gøre andre glade for én. Ordet kan godt have en lidt negativ klang, som om at man prøver lidt for meget.
Eksempler:
- Læreren formåede at indgyde respekt uden at hæve stemmen.
- Vikingerne indgød frygt, når de tog på plyndringstogter.
- Hun forsøger at indynde sig ved de mest populære elever i klasse i håb om at blive inviteret med, når de holder fest i weekenden.
- Han forstår at indynde sig hos ledelsen, så han altid får de mest spændende opgaver.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk
Hedder det ”på fuld skrald” eller ”for fuld knald”?
Det rigtige svar er ”for fuld knald”, som betyder at gøre noget med den størst
Hedder det ”oppefra” eller ”ovenfra”?
Man kan bruge begge udtryk! Der er ingen forskel på ordene “oppefra” og “ovenfra”, og
Hedder det “udmærket” eller “udemærket”?
“Det korrekte ord er “udmærket”. Nogle kommer dog til at udtale ordet med et ekstra e og staver det