Udeladelsestegnet – også kaldet ellipse – bruges ofte i både formel og uformel skrift til at markere, at noget udelades, eller til at skabe en pause i teksten. Det består ikke af tre separate punktummer (. . .), men af ét samlet tegn: …
Der er blandt andet en typografisk forskel på de to former for tegnsætning. Et korrekt udeladelsestegn giver pænere linjeskift, bedre rytme og forbedret læsbarhed.
Sådan skriver du det:
- På Mac: Option + ;
- På Windows: Alt + 0133 (på det numeriske tastatur)
Skal der være mellemrum før tegnet?
Ja, når et eller flere hele ord udelades:
- “At grisene ikke er stressede, … er vigtigt for kødkvaliteten.”
Nej, når kun dele af ordet udelades:
- “Det var s… sjovt.”
Brug kun tre prikker – hverken to eller ti. Korrekt brug af typografiske tegn bidrager til et mere læsevenligt og professionelt udtryk.
Flere eksempler:
- I børnehaven legede de den gamle sangleg Bro bro …
- Jeg troede, du ville komme …
- I samme sekund han trådte ud på vejen, susede en lastbil forbi … Ti minutter senre kom ambulancen.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk
Skal tegn stå i eller uden for en parentes?
Generelt bruges parenteser til at markere et indskud eller en tilføjelse, og derfor skal den
Hedder det “dobbeltstandard” eller “dobbeltmoralsk”?
Det korrekte danske udtryk er “dobbeltmoralsk“. At være dobbeltmoralsk er betegnelsen for en person, der holder andre
Hedder det “at vælge mellem a eller b” eller “at vælge mellem a og b”?
Det rigtige svar er “at vælge mellem a og b” – eller alternativt at sige