Gennem er et forholdsord (præposition), mens igennem både kan være et forholdsord (præposition) og et biord (adverbium).
Det betyder, at hvis ordet bliver styret af et andet ord, er det et forholdsord, og så kan man frit vælge mellem “igennem” og “gennem”.
Eksempler:
- Sollyset skinner gennem/igennem vinduet. (vinduet er styrelsen)
- De gik gennem/igennem byens gamle gader. (byens gamle gader er styrelsen)
Hvis ordet derimod ikke har en styrelse, er det et biord, hvilket betyder, at det beskriver eller uddyber andre ord. I denne sammenhæng, kan man kun bruge “igennem”.
Eksempler:
- Har du læst rapporten igennem?
- Hun tænkte sagen grundigt igennem.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk
Er endelsen -t eller -de?
Det kommer an på, hvilken sammenhæng ordet optræder i! Endelsen -t bruges i den korte
Hvornår skal man bruge anførselstegn?
Anførselstegn bruges til at fremhæve tekst. Det er forskelligt, men underordnet, om man bruger dobbelttegn
Online/offline – i ét eller to ord?
Om ”online” og ”offline” skal skrives i ét eller to ord, kommer helt an på,