CSL Behring får professionel og præcis oversættelse inden for sundhedsområdet

Når tekster inden for det sundhedsfaglige område skal oversættes, er kvalitetskravene tårnhøje. Dels er der formelle og sproglige retningslinjer, der skal overholdes til punkt og prikke – både i Danmark og på EU-niveau. Og dels kan sproglige unøjagtigheder resultere i fejl, uvished og forsinkelser, der i sidste ende kan gå ud over virksomhedernes indtjening og omdømme … og ikke mindst få konsekvenser for patientsikkerheden.

Kvalitetskravene gælder ikke kun for tekster, der specifikt handler om lægemidler og brugen af dem. De omfatter også de mange andre teksttyper, der er nødvendige i den internationale biotek- og medicinalbranche, for eksempel aftaletekster, kontrakter, høringssvar og lignende, der balancerer mellem medicin og jura. At få de rigtige oversættelser kan være særdeles afgørende, og derfor har biotek-virksomheden CSL Behring A/S siden 2014 benyttet sig af kompetente oversættelser leveret af WordPilots.

Fokus på sjældne og alvorlige sygdomme

CSL Behring blev grundlagt i 1916 og har lige siden arbejdet for at redde og forbedre menneskeliv ved hjælp af de nyeste teknologier. Det har over det seneste århundrede givet virksomheden en global førerposition i biotek-branchen, hvor CSL Behring fokuserer på at bekæmpe sjældne og alvorlige sygdomme med behandlinger baseret på blodplasma fra donorer.

Den danske afdeling af CSL Behring, som har kontor i Lyngby, indgår således også i et velfungerende, stabilt og stærkt samarbejde med Amgros (der sikrer forsyningen af lægemidler til offentlige danske hospitaler) og de danske blodbanker. Aftalen kaldes selvforsyningsmodellen og er til gavn for patienter med behov for livsvigtig medicin baseret på plasma fra danske bloddonorer.

Ud over sit engagement i udvikling af behandlinger beskæftiger CSL Behring sig også med rådgivning, vejledning og hjælp til danske læger, sygeplejersker, blodbanker og patienter.

Præcis oversættelse af mange forskellige tekster

For at sikre kvaliteten af sine oversættelser, så de støtter op om virksomhedens aktiviteter og ydelser, har CSL Behring siden 2014 nydt godt af et WordPilots-team af kompetente translatører inden for det medicinske område. Teamet har løbende oversat mange forskellige teksttyper, eksempelvis patientbrochurer, ændringer til produktresumeer (hvor oversættelserne senere er godkendt af Lægemiddelstyrelsen), fagspecifikke ordlister, love og bekendtgørelser om bloddonation, høringsbreve og rammeaftaler med bilag.

Oversættelserne er både lavet fra engelsk til dansk og fra dansk til engelsk, og CSL Behring er særdeles tilfredse med både samarbejdet og med den service, de oplever hos WordPilots.

”Jeg kan varmt anbefale WordPilots”

”For alle oversættelser gælder, at WordPilots har leveret professionel og præcis oversættelse af de tilsendte tekster,” siger Pia Nymann Klemme, Quality Assurance Manager hos CSL Behring. ”WordPilots svarer hurtigt på forespørgsler og har for alle oversættelser leveret til den fastsatte deadline. Jeg kan varmt anbefale WordPilots til oversættelser inden for sundhedsområdet.”

Få et uforpligtende tilbud

Tak. Vi har modtaget din henvendelse.

Mød vores co-piloter

Kompetenceskema