Den internationale transport- og logistikvirksomhed Frode Laursen A/S har eksisteret i mere end 70 år. Siden grundlæggelsen som lokal transportør i 1948 er virksomheden vokset støt til at være en af Danmarks førende logistikvirksomheder, som råder over omkring 600.000 m2 logistikcenter, mere end 700 lastbiler og omkring 2.200 medarbejdere. Ud over Danmark er virksomheden repræsenteret i Sverige, Finland, Polen og Tyskland.
I dag er Frode Laursens fokusområder transport og lagerlogistik af dagligvarer (også kaldet FMCG), transport af byggematerialer og farligt gods samt kørsel med specialaffald som emballage, træflis og gipsplader fra genbrugsstationer i Norden til store råvareproducenter i hele Europa.