Er du vores nye kommunikations- og marketingpraktikant?

Drømmer du om at kunne sætte dit præg på markedsføringen i en virksomhed, hvor der er stort fokus på ansvar og samarbejde? Ved du, hvad der fanger et publikum, og kan du lide at skrive? Så har vi jobbet til dig!

Vi er på jagt efter en praktikant, der kan stå for vores kommunikation på de sociale medier og vores marketingplatforme til efteråret 2023.

Dine arbejdsopgaver vil primært indebære:

  • tilrettelæggelse af onlinemarkedsføring
  • organisering og udarbejdelse af vores onlinestrategi
  • planlægning og udarbejdelse af SoMe-content
  • afvikling af kundeundersøgelser
  • planlægning og udsendelse af mailkampagner og nyhedsbreve
  • research, vinkling og forfatning af nyheder og blogindlæg
  • analyse af performance.

 

Vi forestiller os, at du studerer på kandidatuddannelsen inden for virksomhedskommunikation, medievidenskab, journalistik eller lignende og som et led i uddannelsen skal i praktik.

For os er det vigtigt, at du har gode kommunikations- og formidlingsevner samt et godt kendskab til markedsføring. Som person kan du lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt. Du har lyst og evner til at skrive fængende artikler, tekster og opslag, som genererer awareness om WordPilots. Hos os vil du få en grundig introduktion til dine arbejdsopgaver, hvorefter du selv vil være i stand til at strukturere din tid og dine opgaver samt følge dem til dørs. Hverdagen i Wordpilots vil bære præg af frihed under ansvar, hvor du vil være ansvarlig for dine egne opgaver, men hvor teamet altid står klar til at give den sparring, du må have brug for. Det er et krav, at du skriver og taler flydende dansk og engelsk.

Opstarten på praktikken vil være i september 2023, men vi ser gerne, at du har mulighed for at starte som studentermedhjælper i samme stilling inden da. Praktikken er berammet til 30-37 timer ugentligt, men vi er selvfølgelig fleksible ift. dine studiemæssige forpligtelser. Praktikken er ulønnet. 

 

Hvem er vi?

WordPilots er et lokalt oversætterbureau med et globalt netværk af samarbejdspartnere, og vi har kontor i Hinnerup lige uden for Aarhus. Vi hjælper vores kunder med at tekstforfatte, oversætte, lokalisere og korrekturlæse deres materiale, så de kan nå ud til deres målgrupper og indtage nye markeder.

Vi er en lille virksomhed med et positivt og uformelt arbejdsmiljø, der er kendetegnet af en god holdånd, da vi gerne hjælper hinanden for at komme godt i mål med opgaverne.

 

Lyder praktikpladsen som noget for dig, så send dit CV og en motiveret ansøgning til joan@wordpilots.dk. Du er velkommen til at kontakte os på 86 60 00 70 eller sende en mail til Joan Kiehl, direktør og ejer, hvis du har spørgsmål. Vi behandler ansøgninger løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!

Få et uforpligtende tilbud

Tak. Vi har modtaget din henvendelse.

Mød vores co-piloter

Kompetenceskema