Skriver vi ”får” eller ”for”?

Det er ikke altid nemt at høre forskel på for og får, så hvornår bruger vi hvilken stavemåde?

Får er nutidsformen af at få og er dermed et verbum (udsagnsord). Det vil altså sige, at det er noget, man kan gøre.

Eksempel:

– Du får et stykke kage, hvis du kommer til min fødselsdag.

For kan derimod både være en præposition (forholdsord), en konjunktion (bindeord) og et adverbium (biord). Det vil altså sige, at ordet f.eks. bruges til at angive forholdet mellem begreber, til at binde sætninger sammen og til at beskrive årsager.

Eksempler:

– Salget går hurtigt for tiden, så producenten kan næsten ikke følge med. (præposition).
– Det er bare alt for tidligt at stå op, når hanen galer (adverbium).
– Jeg bliver god til gymnastik, for jeg træner ofte (konjunktion).

Du kan se alle vores sprogtip i Sproghjørnet på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.

Få et uforpligtende tilbud

Få ugentlige sprogtip direkte i din indbakke!

Tak. Vi har modtaget din henvendelse.

Mød vores co-piloter

Kompetenceskema