Hedder det “de” eller “dem”?
Når der er tale om subjektet (grundleddet) i en sætning, bruger man som hovedregel “de” dvs. nominativ form (nævnefald), mens man vil bruge “dem”, dvs. akkusativ (genstandsfald), når der er tale om objektet (genstandsleddet) i en sætning.
Men, når ordet står foran en relativsætning (der- eller som-sætning), er der tit problemer med om man skal bruge “de” eller “dem”.
Eksempler:
- De/Dem, der råbte på hjælp, blev hjulpet.
- De/Dem, der ønsker at deltage, skal indsende tilmeldelsen snarest.
- Vi har skrevet direkte til de/dem, som sagen vedrører.
Efter hovedreglen skal der bruges “De” i de to første sætninger, mens der skal bruges “Dem” i den sidste. Du kan altid kontrollere, om du bruger den rigtige form, hvis du fjerner den indskudte relativsætning (der- eller som-sætning).
- De blev hjulpet.
- De skal indsende tilmeldelsen snarest.
- Vi har skrevet direkte til dem.
Der er en stigende tendens til, at man af frygt for at virke “udannet” kommer til at bruge “de”, hvor der skulle have stået “dem”, derfor kan du med fordel bruge ovennævnte kontrolmetode med at slette den indskudte sætning.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.
Hedder det “forpligtelse” eller “forpligtigelse”?
I dag er begge former korrekte. Derfor er det en smagssag, om man foretrækker den
Ender ordet på -ence eller -ance?
Langt de fleste fremmedord, der ender på lyden “-angse”, staves med “a”, dvs. “-ance”. En
Ad eller af?
Da “ad” og “af” for det meste udtales ens, er det svært at høre, om man skal bruge det ene eller det andet ord. Derfor vil vi prøve at give vores bud på, hvordan du kan kende forskel, så du kan bruge det rigtige ord fremover.