Ja, det kan man godt.
“Ende op” betyder at ende i en bestemt tilstand, situation eller rolle, og formuleringen bruges ofte om det resultat, man til sidst når frem til.
Udtrykket kommer fra det engelske end up og er dermed en direkte oversættelse.
På dansk er præpositionen (forholdsordet) “op” dog ofte overflødigt, fordi “ende” kan bruges med samme betydning. Derfor kan man ofte gøre sproget både enklere og mindre talesprogsagtigt ved at droppe op.
Eksempler:
- Det ender op med, at de alle bliver lykkelige.
- → Det ender med, at de alle bliver lykkelige.
- Jeg endte op med at tage direkte hjem efter koncerten.
- → Jeg endte med at tage direkte hjem efter koncerten.
- Vi endte op på en anden restaurant end den, vi havde planlagt.
- → Vi endte på en anden restaurant end den, vi havde planlagt.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk
Hvad er en ledsætning?
En ledsætning er en sætning, der ikke kan stå alene, fordi den, som navnet indikerer, fungerer
Hedder det “sidde” eller “sætte”?
Hvis du som så mange andre har svært ved at kende forskel på de to
Hård fin eller hårfin?
Det korrekte udtryk er ”hårfin”. Udtrykket ”hårfin grænse” henviser til en grænse, der er ubetydelig