Substantiver (navneord) er ord, der betegner levende væsener, ting og begreber. Det er de ord, vi normalt sætter “en” eller “et” foran og bøjer ved at sætte endelsen “en” eller “et” bagpå i bestemt form.
Substantiver (navneord) kan inddeles i to grupper – appellativer (fællesnavne) og proprier (egennavne).
Appellativer (fællesnavne)
Appellativer er ord, der betegner genstande og begreber, såsom hus, kat, saks. Denne ordklasse er de ”almindelige” substantiver, som skrives med små begyndelsesbogstaver. Alle disse ord har et køn (fælleskøn eller intetkøn), hvilket betyder, at vi kan sætte “en” eller “et” foran eller bagpå, når vi bøjer dem. De kan også bøjes i genitiv (ejefald), dvs. vi kan sætte ‘s’ på ordet for at angive, at ordet “ejer” noget.
Eksempler:
- Huset på hjørnet har fået en ny dør og et nyt vindue.
- Du kan se, at kattens hale er både sort og hvid.
Proprier (egennavne)
Proprierne er navne på personer, institutioner, lande, værknavne, planeter, begivenheder osv, og de skrives altid med stort begyndelsesbogstav. Denne ordklasse er speciel, fordi ordene IKKE bøjes som almindelige substantiver.
Eksempler:
- På Skagens Museum kan du se maleriet “Villa i måneskin” af den berømte Skagensmaler P. S. Krøyer.
Der er dog ingen regel uden undtagelser, for grænsen mellem proprier (egennavne) og appellativer (fællesnavne) er indimellem svær at trække, fordi nogle kan fungere som begge dele – dermed kan de også skrives med både stort og lille begyndelsesbogstav.
Eksempler:
- Hovedbanegården/hovedbanegården
- Folketinget/folketinget.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.
Hedder det “tillykke” eller “til lykke”?
Begge dele er korrekte. Før i tiden skrev man altid “til lykke” i to ord,
Hedder det “sænkede” eller “sank”?
Det kommer helt an på, hvad du taler om, for der er tale om to
Hvis og hvems?
Har du nogensinde lagt mærke til, hvordan sproget pludselig kan ændre sig, når det overgår