Har du nogensinde lagt mærke til, hvordan sproget pludselig kan ændre sig, når det overgår fra skriftsprog til talesprog?
Det er en helt naturlig proces og sker i mange tilfælde, men en ret interessant og klassisk sprogfejl er de mange forskellige lokale varianter af spørgsmålet “Hvis er det?”, som til tider bliver til hvems er dets? Eller hvemses er detses?
Vi vil gerne understrege, at det kun er korrekt at bruge hvis er det?
På dansk har vi noget, der hedder kollektiv genitiv (dvs. samlet ejefald) – der måske kan forklare, hvorfor der tilføjes så mange -s’er.
Eksempel:
– Sofies og Sørens bil.
Det siger vi ikke, men vi nøjes med kun at føje -s til det sidste led, så det derimod bliver:
– Sofie og Sørens bil.
Et andet eksempel på kollektiv genitiv (samlet ejefald) er, at vi flytter et genitiv-s hen bag det sidste led i et sammensat led.
Eksempel:
Kronprinsesse Marys af Danmarks bryllupsdag.
Dette er ikke korrekt, da der henvises til Marys egen bryllupsdag og ikke landets.
Den korrekte form er:
Kronprinsesse Mary af Danmarks bryllupsdag.
I skriftsproget er det vigtigt at huske den kollektive genitiv (samlet ejefald).
I talesproget og på de forskellige danske dialekter, hvor der tit bliver sat et ekstra -s på flere ord, må vi nok nøjes med at være overbærende og huske på, at det ikke er korrekt.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.
Pendulord
Du har sikkert oplevet, at nogle ord og udtryk med tiden har ændret betydning. Men
Hans, hendes eller sin?
Det er vigtigt, du ved, hvornår du skal bruge hvad, for ikke at forvirre modtageren. Hele sætningens betydning afhænger nemlig af, at du kender forskel.
Hedder det “enig om” eller “enig i”?
Udtrykket “ENIG OM ” kræver, at der er mindst to personer, der er enige om