Adverbier (biord) er ord, der lægger sig til verbet (udsagnsordet) i en sætning og betegner tid, sted, måde eller grad.
Når vi danner adverbier (biord) ud fra adjektiver (tillægsord), gør vi det ved at lade adverbierne (biord) slutte på “-t”.
Eksempler:
- Toget kørte ØJEBLIKKELIGT (tidsadverbium)
- Under krisen handler mange LOKALT (stedsadverbium)
- Hun satte sig MAGELIGT til rette i lænestolen (mådesadverbium)
- Overskuddet er ENORMT stort – større end forventet (gradsadverbium)
Det er dog valgfrit, om adverbier (biord), der slutter på “-ig”, “-lig” eller “-vis” skal slutte på “-t”.
Eksempler:
- Han kunne ikke RIGTIG(T) se noget fra bageste række.
- De går JÆVNLIG(T) i teatret.
- Det lykkedes kun DELVIS(T) at få chefen overbevist om den gode idé.

Hedder det “vidst” eller “vist”?
De to ord kan være svære at skelne mellem, fordi de både lyder ens og
Hedder det “beskikket” eller “beklikket”
Det kommer helt an på, hvad du mener. ”Beskikket” betyder at være udnævnt eller godkendt
Hedder det en “gotisk” eller “gordisk” knude?
Det hedder en gordisk knude! Udtrykket “en gordisk knude” bruges om et vanskeligt eller nærmest