Stumme bogstaver er bogstaver, som i visse tilfælde ikke udtales.
Hvorfor er der egentlig stumme bogstaver på dansk?
Den korte forklaring er, at det danske skriftsprog ikke har ændret sig særlig meget de sidste 500 år, men det har talesproget. Derfor er der altså en del bogstaver, som stadig findes i skriftsproget, men derimod er forsvundet ud af talesproget.
Eksempler:
Det stumme ’d’:
- Lakris/lakrids
- Spændene/spændende
- Tanbørste/tandbørste
Det stumme ’h’:
- Ved danske spørgeord: hvad, hvor, hvordan etc.
- Et stumt ’h’ ses ofte foran j & v: hjælp og hvad
- Hvis man glemmer at skrive det stumme bogstav, kan en sætning ændre betydning:
“Vi pynter bordet pænt op, når det er jul.” og ikke “Vi pynter boret pænt op, når det er hjul.”
Bemærk, at det stumme ’h’ er ikke altid stumt ved spørgeord, da det faktisk udtales på visse dialekter, bl.a. nordjysk.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.
Skrives ordet med dobbelt konsonant?
En tommelfingerregel er, at et ord skrives med DOBBELT konsonant, hvis de efterfølger en kort
Hedder det “skinnet” eller “skindet” på næsen?
Det korrekte udtryk er “at holde skindet på næsen”, og det betyder, at man klarer en økonomisk situation med nød og
Hævning eller hævelse?
Selvom begge ord har noget med at blive større at gøre, er der forskel på,
