Præpositioner (forholdsord) står normalt foran et substantiv (navneord) og betegner lokalisering (både fysisk og tidsmæssigt) og relationer mellem to elementer. De fortæller os noget om årsag, tid og bevægelse.
Præpositioner bøjes ikke og kan ikke stå alene, men kræver altid en styrelse. Nogle af de mest almindelige præpositioner er:
- Jeg er i skolen.
- Bogen ligger på bordet.
- Jeg spiser morgenmad med min familie.
- Jeg går til butikken.
- Han kommer fra Tyskland.
- Jeg købte en gave for min ven.
- Huset er bygget af træ.
- Vi skal tale om det senere.
- Bogen blev placeret over hylden.
- Katten gemmer sig under sengen.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.
Hedder det “svinggerninger” eller “svinkeærinder”?
Det hedder “svinkeærinder“. Svinkeærinde kommer af at svinke, som betyder “afstikker”. Dermed er det et udtryk for, at man afviger fra sin oprindelige plan og tager en omvej i stedet for
Punktopstillinger (tegnsætning og stort begyndelsesbogstav)
Skal man skrive en lang tekst, kan det ind i mellem være fordelagtigt at bruge
Hedder det at ”kredse for” eller ”kræse for”?
Her er der tale om en sammenblanding af to forskellige udtryk. Først og fremmest betyder
