Hedder det “ad” eller “af”?
Da “ad” og “af” for det meste udtales ens, er det svært at høre, om man skal bruge det ene eller det andet ord. Derfor vil vi prøve at give vores bud på, hvordan du kan kende forskel, så du kan bruge det rigtige ord fremover.
“Ad” bruges som oftest til at angive en retning eller et mål og kan i denne sammenhæng udskiftes med “langs med”, “via”, “gennem”, “til” eller “hen imod”:
Eksempler:
- “Hvis du vil se spætten i træet, skal du kigge opad.”
- “Når du skal på Himmelbjerget, skal du gå op ad bakken”.
- “Søren trækker på skuldrene ad de dumme kommentarer.”
“Af” bruges som oftest til at angive en sindsbevægelse eller en bevægelse væk fra noget og kan i sidstnævnte forbindelse udskiftes med “fra”:
Eksempler:
- “Hun græd af glæde”
- “Han snerrede af raseri”.
- “Hun faldt ned af stolen”
- “Kør lige bilen ud af garagen.”
S som flertalsendelse
Der er mange færre ord, der har flertalsendelsen -s, end man umiddelbart skal tro.
Kender du udtrykket ”at slå til Søren”?
Udtrykket betyder ikke, at man i bogstavelig forstand skal slå til en person, der hedder
Hedder det “TUNnel” eller “tunNEL”?
Hvor lægger man trykket i “tunnel”? Er der regler, eller er det dialekt-/egnsbestemt? Tidligere anså