Selv om vi i daglig tale omtaler de to tegn som “kort” og “lang” bindestreg, er der stor forskel på anvendelsen af de to tegn.
Bindestregen anvendes til at binde ord sammen. Det kan være to substantiver (navneord) eller et proprium (egennavn) og et substantiv (navneord). Bindestregen bruges også til at indikere intervaller.
Eksempler:
- Fotoet er pænest i sort-hvid.
- Der er lavet en realityserie om Kardashian-familien.
- Du skal læse kapitel 3-5 i læsebogen inden dansktimen på torsdag.
Tankestregen bruges som sætningsdeler ved mindre ophold i teksten, og derfor er der altid mellemrum både før og efter tankestregen. Der skrives med lille begyndelsesbogstav efter en tankestreg.
Eksempler:
- Hun kom for sent til bussen – som sædvanligt.
- Jeg fik besøg af min tante i går – det har hun sikkert allerede fortalt.
- Arvingen var udmærket klar over – som han også skrev i brevet – at firmaet skulle sælges.

Skal der bindestreg efter “e-mail”?
Nej, sammenskrivninger med “e-mail” skrives uden bindestreg. I sammensætninger, hvor første led allerede indeholder en bindestreg, beholder man kun den
Hedder det “reddet” eller “redet” stormen af?
Det rigtige udtryk er “redet stormen af”. Forskellen er, at: “Redet” er datidsformen af ride.
Skal der være stort eller lille begyndelsesbogstav efter tankestreg?
Tankestreg bruges til at markere indskud og tilføjelser i sætninger. Der skal altid være mellemrum