Vi ved fra matematik, at minus og minus giver plus, men gælder det samme for to gange benægtelser, når man taler eller skriver?
Problemet med dobbelt nægtelse opstår især, når vi sætter benægtende ord sammen med ord som “ikke”, “såsom”, “undgå”, “uden at”, “forhindre” og “passe på med”. Når vi laver denne kombination, kommer en del sætninger faktisk til at betyde det modsatte af, hvad afsenderen egentligt mener.
Eksempler:
- Regeringen griber ikke ind uden, at der ikke er noget grundlag for det. (= Regeringen griber ind, uden at der er grundlag for det)
- De forsøgte at undgå ikke at køre dyret ned (= De forsøgte at køre dyret ned)
- De ville forhindre at projektet ikke løb af sporet (= De vil sikre, at projektet løber af sporet)
- Indsatsen skal forhindre nedturen ikke breder sig (= Indsatsen sikrer, at nedturen breder sig)
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.
Hvornår bruger vi apostrof foran endelser på dansk?
En apostrof er den streg, der står lige efter et bogstav, når vi sætter endelser
Hård fin eller hårfin?
Det korrekte udtryk er ”hårfin”. Udtrykket ”hårfin grænse” henviser til en grænse, der er ubetydelig
Hedder det at ”bære den af” eller ”bære nag”?
Det hedder at “bære nag”! Når man bærer nag, betyder det, at man holder fast
