Tidligere afhang formen “megen”/”meget” af kønnet af det efterfølgende substantiv (navneord). Det vil sige, at hvis substantivet (navneordet) var et fælleskønsord, brugte man “megen”:
En travlhed → Megen travlhed
Hvis substantivet (navneordet) var et intetkønsord, brugte man “meget”:
Et besvær → Meget besvær
Brugen af “megen” opfattes efterhånden som meget gammeldags og højtidelig, og denne skelnen mellem køn er derfor næsten helt forsvundet. Det betyder, at vi normalt altid bruger formen “meget” foran både intetkønsord og fælleskønsord:
Eksempler:
- Der var meget travlhed i pakkesorteringen op til jul.
- Der var meget besvær med at få flyet fyldt helt op.
- Der var meget øl i tønden.
Rent undtagelsesvist bruges formen “megen” dog stadig, når ordet står efter den bestemte artikel “DEN” eller et andet bestemmerord:
Eksempler:
- Vi var imponerede over den megen sne i bjergene.
- Lytterne blev trætte af al hans megen snak om sand i Sahara.
Husk du kan se alle vores sprogtip i Sproghjørnet.
Skal der bindestreg inden “års”?
Ja! Når du skriver sammensætninger med tal og “-års“, som i 20-års fødselsdag, skal du
Hvornår bruger man “seneste” og sidste”?
Ordene “seneste” og “sidste” bliver ofte brugt som synonymer, men de betyder faktisk ikke det
Kan man sige “Det ligner, at… “?
Ifølge Den Danske Ordbog kan man godt bruge vendingen “Det ligner, at… “, men ordbogen
