Hedder det “megen” eller “meget”?

Tidligere afhang formen “megen”/”meget” af kønnet af det efterfølgende substantiv (navneord). Det vil sige, at hvis substantivet (navneordet) var et fælleskønsord, brugte man “megen”:

    En travlhed      →          Megen travlhed

Hvis substantivet (navneordet) var et intetkønsord, brugte man “meget”:

    Et besvær         →           Meget besvær

Brugen af “megen” opfattes efterhånden som meget gammeldags og højtidelig, og denne skelnen mellem køn er derfor næsten helt forsvundet. Det betyder, at vi normalt altid bruger formen “meget” foran både intetkønsord og fælleskønsord:

Eksempler:

  • Der var meget travlhed i pakkesorteringen op til jul.
  • Der var meget besvær med at få flyet fyldt helt op.
  • Der var meget øl i tønden.

Rent undtagelsesvist bruges formen “megen” dog stadig, når ordet står efter den bestemte artikel “DEN” eller et andet bestemmerord:

Eksempler:

  • Vi var imponerede over den megen sne i bjergene.
  • Lytterne blev trætte af al hans megen snak om sand i Sahara.

Husk du kan se alle vores sprogtip i Sproghjørnet.

Synes og syntes?

I en del af de tekster, vi får til korrektur, kan vi se, at mange bruger “synes” og “syntes” i flæng.

Der er dog en helt klar regel for, hvornår man bruger hver enkelt stavemåde, da den ene er nutidsformen (synes), og den anden er datidsformen (syntes)!

Læs mere »

Få et uforpligtende tilbud

Tak. Vi har modtaget din henvendelse.

Mød vores co-piloter

Kompetenceskema