I dag er begge former korrekte. Derfor er det en smagssag, om man foretrækker den ene eller anden for af nedenstående ord:
- forpligte/forpligtige (dvs. forpligtelse/forpligtigelse)
- bevilge/bevillige (dvs. bevilgelse/bevilligelse)
- indvilge/indvillige (dvs. indvilgelse/indvilligelse)
Dog kan man kun bruge den lange form i forbindelse med følgende ord:
- afskedige (dvs. afskedigelse)
- besigtige (dvs. besigtigelse)
- beskadige (dvs. beskadigelse)
- foranledige (dvs. foranledigelse)
Og den korte form i forbindelse med følgende ord:
- bekræfte (dvs. bekræftelse)
Husk du kan se alle vores sprogtip i Sproghjørnet.
Hedder det “forpligtelse” eller “forpligtigelse”?
I dag er begge former korrekte. Derfor er det en smagssag, om man foretrækker den
Hedder det “megen” eller “meget”?
Tidligere afhang formen “megen”/”meget” af kønnet af det efterfølgende substantiv (navneord). Det vil sige, at
Ender ordet på -ium eller -ie?
I mange år har “-ium” været den korrekte endelse for mange fremmedord i singularis (ental), men siden 2012 har det faktisk været lige så korrekt at skrive disse ord med endelsen “-ie”, dvs. begge endelser er korrekte.
