Pronominer (stedord) bruges til at erstatte substantiver (navneord), så teksten bliver mere flydende. Men de fungerer kun, hvis det er tydeligt, hvad de står i stedet for.
Et pronomen som han, hun, den, det, de skal henvise til et ord, der er nævnt for nylig og ikke kan misforstås.
Pronominer (stedord) kan også bruges til at vise ejerskab over eller relatere sig til noget.
Eksempler:
- Jeg spurgte Sofie, om hun ville med i biografen.
- Simon lånte vores sommerhus i påskeferien.
- Jeg har en hund, som hedder Karla.
Eksempel på tvetydig brug af pronomen (stedord):
“Anna talte med Maria, og hun begyndte at græde.” (Hvem græd?)
“Anna talte med Maria, og Maria begyndte at græde.”
Der findes også andre typer pronominer (stedord), f.eks. påpegende, tilbagevisende, spørgende, gensidige eller ubestemte, som du kan se eksempler på herunder:
Eksempler:
- Denne kage er min yndlings.
- Anna vasker sig.
- Hvad skal vi lave til aftensmad i aften?
- Vi hjælper hinanden med lektierne.
- Man skal huske at børste tænder hver dag.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk
Hedder det “velkommen” eller “velkomne”?
Begge ord er korrekte, men bruges forskelligt, alt efter om man henvender sig til én
Hvad betyder “Ad Pommern til”?
“Ad Pommern til” er en eufemisme af udtrykket “ad helvede til”, altså en forskønnende omskrivning af noget uønsket. Men betydningen af udtrykket kan føres helt tilbage
Pendulord
Du har sikkert oplevet, at nogle ord og udtryk med tiden har ændret betydning. Men