Pronominer (stedord) bruges til at erstatte substantiver (navneord), så teksten bliver mere flydende. Men de fungerer kun, hvis det er tydeligt, hvad de står i stedet for.
Et pronomen som han, hun, den, det, de skal henvise til et ord, der er nævnt for nylig og ikke kan misforstås.
Pronominer (stedord) kan også bruges til at vise ejerskab over eller relatere sig til noget.
Eksempler:
- Jeg spurgte Sofie, om hun ville med i biografen.
- Simon lånte vores sommerhus i påskeferien.
- Jeg har en hund, som hedder Karla.
Eksempel på tvetydig brug af pronomen (stedord):
“Anna talte med Maria, og hun begyndte at græde.” (Hvem græd?)
“Anna talte med Maria, og Maria begyndte at græde.”
Der findes også andre typer pronominer (stedord), f.eks. påpegende, tilbagevisende, spørgende, gensidige eller ubestemte, som du kan se eksempler på herunder:
Eksempler:
- Denne kage er min yndlings.
- Anna vasker sig.
- Hvad skal vi lave til aftensmad i aften?
- Vi hjælper hinanden med lektierne.
- Man skal huske at børste tænder hver dag.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk
Springe eller sprænge?
Det kan være svært at hitte ud af, hvornår man bruger “springe” (bøjes “sprang” og “sprunget”) og “sprænge” (bøjes “sprængte” og “sprængt”).
Hedder det at fryse om/på fingrene eller at fryse fingrene?
Hvad siger du? Alle disse udtryk betyder faktisk præcis det samme og afhænger af dialekt.
Ligge og lægge
Hvis du som så mange andre har svært ved at kende forskel på de to ord, kan du måske huske på, at “ligge” er en stilstand, og “lægge” er en bevægelse.
