Dansk er et af de få sprog i verden, der anvender sammensatte substantiver (navneord), dvs. to eller flere selvstændige ord, der tilsammen danner et nyt ord.
Eksempler:
- Løn + seddel = Lønseddel
- Klub + ånd = Klubånd
Nogle gange indsætter vi også et “e” eller “s” for at få ordene til at hænge sammen:
Eksempler:
- Slips + nål = Slipsenål
- Måned + løn = Månedsløn
- Nakke + fold + scanning = Nakkefoldsscanning
Hvis vi ikke sætter substantiverne (navneordene) sammen, ændres betydningen fuldstændigt. Se bare her:
- Dræbersnegle <-> Dræber snegle
- Barmedarbejder søges <-> Bar medarbejder søges
Et tip til, hvordan du finder ud af, om substantivet (navneordet) skal skrives i ét eller to ord, er, at du skal sige ordet højt for dig selv.
Prøv at lægge trykket forskellige steder i ordet. Hvis du når frem til, at ordet fungerer bedst med trykket på det første ord, skal ordet være i ét ord:
- MINDEsten IKKE mindeSTEN
- GLASpuster IKKE glasPUSTER
Er der et ord eller udtryk, du undrer dig over eller er i tvivl om?
Skriv i kommentarfeltet, så hjælper vi gerne med et svar.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet“.
Er det ”forholde” eller ”foreholde”?
Det kommer helt an på, hvad du mener. Forholde ”Forholde” kan betyde tre forskellige ting.
Orddeling på dansk
Formålet med orddeling er at få linjelængden i en tekst så ens som muligt, og