Helt tilbage i 1948 blev bogstavet “å” indført til erstatning af “aa” (dobbelt-a) som betegnelse for å-lyden. Derfor er det nu bogstavet “å”, der anvendes i almindelig dansk retskrivning, mens vi stadig kan støde på dobbelt-a i forbindelse med en række stednavne og personnavne:
Eksempler:
- Aage og Aase påstår, at ål på rugbrød er sundt.
- Jacob Bundsgaard er borgmester i Aarhus.
Det er dog altid korrekt at skrive danske stednavne og deres afledninger med “å”, selv om en del lokale myndigheder foretrækker skrivemåderne med “aa”. I Retskrivningsordbogen er disse autoriserede stednavne opført som dobbeltformer, da begge stavemåder anses for at være korrekte.
Eksempler:
- Selv om du er aarhusianer i hjertet, kan du godt bo uden for Aarhus.
- Selv om du er århusianer i hjertet, kan du godt bo uden for Århus.
Bindestreg eller tankestreg?
Selv om vi i daglig tale omtaler de to tegn som “kort” og “lang” bindestreg, er der stor forskel på anvendelsen af de to tegn.
Skrives det i ét eller to ord?
Dansk er et af de få sprog i verden, der anvender sammensatte substantiver (navneord), dvs. to selvstændige ord, der tilsammen danner et nyt ord.
Hedder det ”Julen falder for døren”?
Der er mange udtryk forbundet med jul, f.eks. ”Snart falder julen” eller ”julen står for
