Helt tilbage i 1948 blev bogstavet “å” indført til erstatning af “aa” (dobbelt-a) som betegnelse for å-lyden. Derfor er det nu bogstavet “å”, der anvendes i almindelig dansk retskrivning, mens vi stadig kan støde på dobbelt-a i forbindelse med en række stednavne og personnavne:
Eksempler:
- Aage og Aase påstår, at ål på rugbrød er sundt.
- Jacob Bundsgaard er borgmester i Aarhus.
Det er dog altid korrekt at skrive danske stednavne og deres afledninger med “å”, selv om en del lokale myndigheder foretrækker skrivemåderne med “aa”. I Retskrivningsordbogen er disse autoriserede stednavne opført som dobbeltformer, da begge stavemåder anses for at være korrekte.
Eksempler:
- Selv om du er aarhusianer i hjertet, kan du godt bo uden for Aarhus.
- Selv om du er århusianer i hjertet, kan du godt bo uden for Århus.
Hvornår bruger man “seneste” og sidste”?
Ordene “seneste” og “sidste” bliver ofte brugt som synonymer, men de betyder faktisk ikke det
Hedder det fri eller frie i bestemt form og flertal?
Ja, det må man faktisk selv om! Tidligere var reglen, at adjektivets (tillægsordets) endelse afhang
På nærmeste hånd eller på nærmeste hold?
Sætninger eller udtryk ændrer sig ofte i folkemunde, og det er altid interessant at se
