Helt tilbage i 1948 blev bogstavet “å” indført til erstatning af “aa” (dobbelt-a) som betegnelse for å-lyden. Derfor er det nu bogstavet “å”, der anvendes i almindelig dansk retskrivning, mens vi stadig kan støde på dobbelt-a i forbindelse med en række stednavne og personnavne:
Eksempler:
- Aage og Aase påstår, at ål på rugbrød er sundt.
- Jacob Bundsgaard er borgmester i Aarhus.
Det er dog altid korrekt at skrive danske stednavne og deres afledninger med “å”, selv om en del lokale myndigheder foretrækker skrivemåderne med “aa”. I Retskrivningsordbogen er disse autoriserede stednavne opført som dobbeltformer, da begge stavemåder anses for at være korrekte.
Eksempler:
- Selv om du er aarhusianer i hjertet, kan du godt bo uden for Aarhus.
- Selv om du er århusianer i hjertet, kan du godt bo uden for Århus.
Hedder det en ”tandstik” eller ”tandstikker”?
Det kan faktisk hedde begge dele, så det er et spørgsmål om smag og behag,
Hedder det “de” eller “dem”?
Hedder det “de” eller “dem”? Når der er tale om subjektet (grundleddet) i en sætning,
Hvornår bruger vi apostrof foran endelser på dansk?
En apostrof er den streg, der står lige efter et bogstav, når vi sætter endelser