-ing eller -else?

Hvornår anvendes endelserne -ing og-else?

Begge endelser kan bruges til at danne substantiver (navneord) af verber (udsagnsord). Disse specifikke substantiver (navneord) kaldes verbalsubstantiver og forklarer den handling, der er i verbet (udsagnsordet).

Generelt er -ing den mest dominerende endelse i det danske sprog, men -else har også sin plads. Med endelsen -ing kan man danne et substantiv (navneord) af næsten et hvilket som helst verbum (udsagnsord), hvis der ikke allerede er en fast endelse. Der kan dog ikke dannes nye ord med -else.

Så hvordan fungerer reglerne egentlig?
Der er visse verber (udsagnsord), hvor der kun kan bruges –else, heriblandt:

Betegnelse (betegn + else)
Anholdelse (anhold + else)

Og ord, hvor der kun kan bruges -ing

Betaling (betal + ing)
Opbevaring (opbevar + ing)

Derudover findes der også en form på -else og -ing, hvor der ikke er en betydningsforskel. 

Eksempler:
Bearbejdelse og bearbejdning (noget bearbejdes)

Genoprettelse og genopretning (noget genoprettes)

Der er dog også visse tilfælde, hvor der er en betydningsforskel, alt efter hvilken endelse der bruges.

Eksempler:

Fordybelse (indre beskæftigelse) vs. Fordybning (mindre hul)
Stavelse (orddel) vs. Stavning (dét at stave) 

Der er altså visse verbalsubstantiver både på -ing og -else (fordybning og stavelse), som betegner en genstand frem for handling.

Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.