Kolon er et stort sætningstegn, der viser fremad, dvs. det er ikke et afsluttende tegn. Netop fordi et kolon ikke er et afsluttende tegn, kan det være vanskeligt at vide, om man skal starte med lille eller stort begyndelsesbogstav efter kolon.
Reglen er, at du ALTID skal starte med stort begyndelsesbogstav efter kolon, hvis den efterfølgende sætning er en helsætning, dvs. indeholder både subjekt (grundled) og verbum (udsagnsled).
Eksempler:
- Hun sagde: “Når kampen er slut, kører vi hjem”.
- På muren stod der: “Grafitti er også en udtryksform”.
- Han lod som ingenting, men tænkte: “Det bliver ikke det sidste ord i denne sag”.
Du skal KUN starte med lille begyndelsesbogstav efter kolon, hvis den efterfølgende sætning er “mindre” end en helsætning, f.eks. en ledsætning eller enkelte ord.
Eksempler:
- Køb følgende i Brugsen: peberfrugt, rugbrød, ost, smør, mælk.
- Vi søger en medarbejder, der har: salgserfaring, kendskab til Office-pakken og stort kørekort.
- Stolene føres i fire træsorter: eg, bøg, ahorn og mahogni.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.

Er endelsen -t eller -de?
Det kommer an på, hvilken sammenhæng ordet optræder i!Endelsen -t bruges i den korte tillægsform
Hedder det at ”hagle” eller ”hegle” nogen/noget igennem?
Det hedder at hegle! Når man hegler nogen eller noget igennem, betyder det, at man
Vænne eller vende?
Selv om de to ord udtales næsten ens, er der stor forskel på betydningen