Sproglege til juleferien

I juleferien spreder hygge og glæde sig som en varm dyne over hjemmet. Mens sneen (forhåbentlig) daler udenfor, og julelysene kaster deres skær, opstår der en særlig trang til små lege. Dette er den perfekte tid til at udforske kreativiteten og lege med sproget på sjove måder. Derfor har WordPilots valgt, at det sidste sprogtip for året skal være en hyldest til sprogets legende kraft.

1. Bakke snagvendt

Kan du huske Kaj og Andrea? Det elskede dukkepar, med den sjove frø, Kaj, og den farverige papegøje, Andrea, der altid spredte glæde i dansk børnefjernsyn? Et kendt indslag fra programmet var blandt andet deres sang: Bakke snagvendt – som går ud på at flytte rundt på forskellige led i ord, sætninger og udtryk.

For at gøre det lidt mere klart, så handler det om at man ændrer rækkefølgen af bogstaver i et ord. Et bogstav byttes med et tilsvarende bogstav (konsonant med konsonant, vokal med vokal), eller en hel orddel kan byttes. For eksempel opstår bakke snagvendt fra snakke bagvendt ved at bytte plads mellem ”sn-” og ”b-” i de to ord. Legen er sjov, fordi det får ordene til at lyde helt anderledes og skaber et legende sprogunivers! Prøv selv, det er skirkelig vægt.

2. Røversprog

Røversprog er en sjov leg, hvor du erstatter alle konsonanter i et ord med konsonanten+ et o + den samme konsonant igen. For eksempel bliver hej med dig til
hohejoj momedod dodigog. Det skaber et hemmeligt sprog, som kan være svært for andre at forstå, medmindre de kender reglerne. Røversprog er en sjov måde at lege med ord på og gøre samtaler ekstra spændende!

3. Rim

At rime er at lege med lyde; det er lidt som at danse med ord. Når du finder ord, der lyder ens, skaber du små lydvenner, der passer sammen. Et eksempel kan være ordet kat. Nu kan vi tage sjove spring og finde ord som hat, nat eller skat, hvor slutningerne rimer. Der findes mange lege med rim, men det er helt op til din fantasi, hvordan du vil skabe sjov med rim. Måske kan du opfinde dine egne rimende historier?

Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.

Få et uforpligtende tilbud

Få ugentlige sprogtip direkte i din indbakke!

Tak. Vi har modtaget din henvendelse.

Mød vores co-piloter

Kompetenceskema