Det sidste år har vi i Danmark bestræbt os meget på at holde coronasmitten under kontrol med en masse tiltag. For de fleste virksomheder har situationen givet behov for hjemmearbejde, og de fleste er blevet bekendt med digital kommunikation. Selv om det i starten var uvist, hvad denne digitalisering ville betyde for det daglige arbejde, har mange virksomheder efterfølgende fundet ud af, at den tekniske kvalitet var bedre end umiddelbart forventet, rejseomkostningerne blev reduceret, og tidsbesparelsen var enorm. Dermed øgedes medarbejdernes effektivitet og virksomhedernes produktivitet generelt. Rigtig mange virksomheder har derfor også allerede inkorporeret denne mødeform i deres fremtidige strategier.
Digitaliseringen har også påvirket os hos WordPilots. Vi holder den tætte dialog med vores kunder, så vi hurtigt kan tilpasse vores ydelser til deres behov. Mange af kunderne har suppleret med nye opgavetyper, f.eks. oversættelse af myndighedernes anbefalinger til deres egne medarbejdere, kunder eller leverandører. Derudover har vi også arbejdet hjemmefra i kortere eller længere perioder, og vi bruger dagligt videomøder til internt at koordinere opgaver, så alle opgaver løses hurtigt og smidigt uden problemer. På den måde arbejder vi sammen – hver for sig!
