De to ord bliver ofte blandet sammen, men de bruges ikke på samme måde.
“Undtagen” fungerer som en præposition eller konjunktion (altså et forholdsord). Det bruger man, når man vil sige, at noget er bortset fra noget andet:
- Alle var med, undtagen Mette.
- Butikken har åbent alle dage, undtagen søndag.
“Undtaget” derimod er et adjektiv (tillægsord) eller den korte tillægsform af verbet (udsagnsordet) at undtage. Det bruger man, når noget er blevet undtaget fra en regel eller et krav:
- Børn under 3 år er undtaget betaling.
- Han er undtaget fra kravet om dokumentation.
Flere eksempler:
- Alle deltog i undervisningen, undtagen én enkelt elev.
- Vi mødes hver dag undtagen onsdag.
- Der er ingen, der er undtaget fra at følge reglerne.
- Nogle varer er undtaget returret.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk
Hedder det “amme” eller “die”?
Det kommer helt an på, om vi taler om dyr eller mennesker! Både “amme” og
Hedder det ”igang” eller ”i gang”?
Dette sprogtip er et af de nemmere. “I gang” skal nemlig ALTID skrives i to
Hedder det ”rævestolt” eller ”pavestolt”?
Det kan faktisk hedde begge dele, og det betyder, at man er meget stolt over