De to udtryk ligner hinanden, men bruges til at udtrykke modsatte betydninger.
Når man bruger “hverken… eller” udelukker man begge muligheder. Det svarer til at sige “ingen af delene”.
“Enten… eller” derimod bruges til at vælge mellem to muligheder. Det svarer til at sige “den ene eller den anden”.
Eksempler:
- Han kan hverken spille klaver eller synge og er faktisk slet ikke musikalsk.
- De havde hverken tid eller penge til at tage ud at rejse, så de blev hjemme.
- Du kan vælge enten kaffe eller te, når du skal have noget at drikke.
- Hun skal enten tage bussen eller cyklen, når hun skal i skole.
En huskeregel er altså:
- “Hverken… eller” = ingen af delene
- “Enten… eller” = én af delene
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk
Hedder det ”på fuld skrald” eller ”for fuld knald”?
Det rigtige svar er ”for fuld knald”, som betyder at gøre noget med den størst
Hvornår bruger man “seneste” og sidste”?
Ordene “seneste” og “sidste” bliver ofte brugt som synonymer, men de betyder faktisk ikke det
Hedder det “medlemSkab” eller “medlemSSkab”?
Det hedder “medlemSkab” med ét -s, når man formelt er medlem af en gruppe, organisation