Du har måske hørt nogen sige ”jeg er uro ved situationen” og undret dig over, hvad en pyntegenstand dog har noget med situationen at gøre.
Selv om ordene kan betyde det samme, er der forskel på den måde, man bruger dem på, da der er tale om to forskellige ordklasser.
”Uro” er et substantiv (navneord). Det kan både betyde en pyntegenstand, som hænges op og bevæger sig i luften, men det kan også betyde bekymring, forvirring eller larm samt smerte/murren.
Eksempler:
- Hendes uro voksede, da sønnen ikke kom hjem som aftalt.
- Der var altid en forfærdelige uro i børnehaven, inden børnene havde fået deres middagslur.
- Hun havde en forfærdelig uro i benene.
”Urolig” er et adjektiv (tillægsord). Ordet betyder at bevæge sig forvirret omkring eller at være bange
Eksempler:
- Hun var urolig for, at der var sket sønnen noget, da han ikke kom hjem som aftalt.
- Børnene kedede sig og gik uroligt omkring.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.
Skal der være apostrof før -s i genitiv (ejefald)?
På dansk sætter vi som udgangspunkt -s på et substantiv (navneord) eller et proprium (egennavn) for at angive et ejerforhold.
Hedder det ”fremfor” eller ”frem for”?
Kort sagt, så betyder det, at ”frem for” skrives i to ord, hvis der følger
Hedder det “jeg” eller “mig”?
Heddet det “jeg” eller “mig”? Indimellem kan man komme til at bruge ”jeg” i stedet