Verber (udsagnsord) er ord, der beskriver subjektets (grundleddets) handling eller tilstand. Det er også den ordklasse, som bestemmer, hvilken tid der er i en sætning.
På dansk bøjes verber primært efter tid og ikke efter person, som man ser det på mange andre sprog.
Verber kan være enten uregelmæssige, som bøjes efter deres egne regler, eller regelmæssige, som bøjes med faste endelser.
Verber kan bøjes i syv former, som opdeles i to grupper afhængigt af, om bøjningen sker med ét verbum eller med ekstra brug af et hjælpeverbum.
Bøjning med ét verbum:
|
Imperativ (bydeform) |
Består af verbets stamme (den korteste form) |
“Spis din mad“ |
|
Infinitiv (navneform) |
Gør brug af at foran verbet og endelsen –e |
“Han elsker at spise“ |
|
Præsens (nutid) |
Dannet med endelsen –er |
“De spiser altid tidligt“ |
|
Præteritum (datid) |
Ender på –te, –de eller –ede |
“Jeg spiste fisk til aftensmad i går“ |
Bøjning med to verber (her bruges et hjælpeverbum sammen med hovedverbet):
|
Perfektum (førnutid) |
Hjælpeverbum i præsens + hovedverbum i kort tillægsform med endelsen –t eller –et |
“Hunden har spist alle godbidderne“ |
|
Pluskvamperfektum (førdatid) |
Hjælpeverbum i præteritum + hovedverbum i kort tillægsform med endelsen –t eller –et |
“Hun havde spist, da hun kom“ |
|
Futurum (fremtid) |
Modalverbum + infinitiv af hovedverbet |
“Bo skal spise på en ny restaurant“ |
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk
Rækkefølgen på bogstaverne betyder ikke noget
Når du læser en tekst, så betyder rækkefølgen på bogstaverne faktisk ikke det store. Vores
Hvorfor skriver vi “I” med stort, men “jer” med småt?
I moderne dansk retskrivning bruges stort bogstav i tiltaleformen “I”, når man henvender sig til
Er noget ”tidsløst” eller ”tidløst”?
Den rigtige form af adjektivet (tillægsordet) er ”tidløst”. ”Tidløs” betyder, at noget ikke er knyttet
