Ifølge psykolog Gerhard Maletzke findes der otte kulturelle dimensioner, som kan bruges til at karakterisere nationale kulturer. Disse dimensioner kan hjælpe os til at forstå, hvad vi særligt skal være opmærksomme på, når vi befinder os i interkulturelle situationer.
Mennesket opfatter kun et lille udsnit af virkeligheden. Dette udsnit er påvirket af en egen perception, dvs. opfattelse. Perceptionen kan variere betydeligt fra kultur til kultur – men også fra menneske til menneske. Ens geografiske, kulturelle eller samfundsmæssige baggrund kan være afgørende for, hvordan man opfatter virkeligheden. Eksempelvis har samerne verdensrekorden i at have flest ord for sne. For denne befolkningsgruppe har det være livsnødvendigt at kunne beskrive vejrforholdene kort og præcist, med ét ord, for at kunne klare sig igennem det barske landskab. Omvendt har beboere i Mikronesien på den anden side af kloden ikke meget brug for forskellige ord, der beskriver sne. De har derimod brug for at kunne forklare ændringer i vandforholdene, så de sikkert kan bevæge sig mellem de omkring 2.000 små øer i området. For begge befolkningsgrupper gælder det altså, at deres sprog er blevet formet af den virkelighed, de hver især befinder sig i.
Selvom man umiddelbart skulle tro, at tid jo er ens alle steder, er det faktisk ikke helt rigtigt. Tidsbegrebet varierer nemlig mellem forskellige kulturelle grupper. I nogle kulturer er den tid, der måles med et ur, af afgørende betydning, hvorimod man andre steder måler tiden i forhold til solen, månen eller høj-/lavvande.
Opfattelsen af rum er også et kulturelt kendetegn. Det bedste eksempel er f.eks. forskellige kulturelle normer ved social afstand. Den fysiske afstand under en samtale mellem to personer kan nemlig blive opfattet meget forskelligt. I nogle lande er det almindeligt at stå meget tæt, hvorimod det i andre lande er høfligt at stå længere fra hinanden og ikke overskride det, nogle opfatter som deres intimsfære.
To personer kan tale sammen på et sprog, der ikke er deres modersmål, men selvom de kan tale sammen, kan der alligevel nemt opstå misforståelse. Da parterne ikke har samme kulturelle udgangspunkt, er der risiko for, at de afkoder nonverbale signaler forskelligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvem ens samtalepartner er, da der kan blive brugt mange termer eller symboler, som ikke nødvendigvis er ens for alle. Det kan f.eks. være ordet ”skygge”, som på tysk (Schatten) er negativt ladet. I tropiske lande er ordet ”skygge” positivt, fordi det symboliserer et sted, hvor man kan få en pause fra solen. Ordet betyder egentligt det samme, men symbolikken er forskellig.
I samtaler mellem mennesker foregår der også en nonverbal kommunikation. Det kan dreje sig om en gestus, et ansigtsudtryk, øjenkontakt osv. Det nonverbale sprog kan have meget forskellig betydning alt efter, hvilken kultur man kommer fra. I mange vestlige lande bliver øjenkontakt opfattet som værende udtryk for åbenhed og interesse, hvorimod det i Asien kan blive opfattet som fornærmende.
I Danmark opfatter vi ofte en rysten på hovedet som et udtryk for uenighed, men i Indien er det et udtryk for enighed.
Interkulturel kommunikation kommer med mange udfordringer, og når man taler med hinanden ansigt til ansigt, er det muligvis lettere at være opmærksom på, at man kommer fra to forskellige kulturer. Når man kommunikerer skriftligt, er det dog mindst lige så vigtigt at have for øje, men der glemmer man det ofte, netop fordi man ikke kan se hinanden og hinandens reaktioner under samtalen!
Når I samarbejder med et professionelt oversætterbureau, behøver I ikke at bekymre jer om, om I bliver forstået ude i verden. Det sørger vi for! Vores team af modermålsoversættere har kendskab til alle små sproglige nuancer og kulturelle tilpasninger, som giver jer en korrekt oversættelse, der bliver forstået, som den skal.
