Sætningsled er ord, grupper af ord eller delsætninger, der hænger sammen for at danne en sætning.
Når du kan finde de forskellige sætningsled, kan du se, hvilke ord og hvilket indhold der hører sammen. Når du ved, hvad der hører sammen, kan du også lettere sætte eventuelle kommaer i sætningen.
Oversigt:
Sætningsled | Eksempel |
Udsagnsled (verballed – sæt bolle under) | Pigen spiser. |
Grundled (subjekt – sæt kryds under) | Pigen spiser. |
Genstandsled (direkte objekt – sæt trekant under) | Pigen spiser en kage. |
Hensynsled (indirekte objekt – sæt firkant under) | Pigen giver kagen til drengen. |
Omsagnsled (prædikativ – sæt ring om kryds, trekant eller firkant) | Pigen hedder Alma. |
Biled (adverbial – sæt bølgestreg under) | Pigen spiser en kage i eftermiddag. |
Betydning af de enkelte sætningsled:
Udsagnsled:
Udsagnsleddet udtrykker en handling, og du kan sætte jeg foran, medmindre udsagnsleddet er i bydeform (infinitiv).
Eksempel:
– Pigen spiser en kage. (Test: Jeg spiser)
– Spis en kage.
Grundled:
Grundleddet er den eller det, der udfører handlingen (verballeddet). Du finder ved at spørge med hvem eller hvad.
Eksempel:
– Pigen spiser en kage. (Test: Hvem spiser)
Genstandsled:
Genstandsleddet er den eller det, der udsættes for handlingen i udsagnsleddet. Du finder det ved at spørge med hvem eller hvad.
Eksempel:
– Pigen spiser en kage. (Test: Pigen spiser hvad)
Hensynsled:
Hensynsleddet er den eller det, som handlingen i udsagnsleddet angår. Du finder det ved at spørge til hvem eller hvad.
Eksempel:
– Pigen giver kagen til drengen. (Test: Pigen giver kagen til hvem)
Omsagnsled:
Omsagnsleddet siger noget om/er det samme som grundleddet, genstandsleddet eller hensynsleddet. Du finder det ved at spørge hvem eller hvad.
Eksempel:
– Pigen hedder Alma. (Test: Hvem er pigen)
Biled:
Bileddet siger som noget om, hvor, hvornår eller hvordan noget foregår. Du finder det ved at spørge med hv-ord (fx hvor, hvordan, hvornår, hvor længe osv).
Eksempel:
– Pigen giver kagen til drengen i morgen. (Test: Hvornår giver pigen kagen til drengen)
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk
Tusind eller tusinde?
I mange sammenhænge er det faktisk valgfrit, om man siger ”tusind” eller ”tusinde”, f.eks. ”tusind
Hævning eller hævelse?
Selvom begge ord har noget med at blive større at gøre, er der forskel på,
Hvad er sætningsled?
Sætningsled er ord, grupper af ord eller delsætninger, der hænger sammen for at danne en sætning. Når du