På dansk sætter vi som udgangspunkt -s på et substantiv (navneord) eller et proprium (egennavn) for at angive et ejerforhold.
Men hvad gør vi, hvis navnet eller ordet allerede ender på -s, eller hvis der er tale om en forkortelse/et akronym?
Følgende regler gælder ved angivelse af ejerforhold.
1. -s føjes til et ord eller egennavn.
Eksempel:
- Der er vand i hundens vandskål.
2. -‘ (en apostrof) føjes til et ord eller et egennavn, der ender på -s, -x eller -z.
Eksempel:
- Det er Alex’ taske, der står på gulvet.
3. -s føjes til en forkortelse, der udtales som et navn i sin helhed.
Eksempel:
- UNICEFs formål er at hjælpe børn overalt i verden.
4. -‘s (en apostrof +-s) føjes til en forkortelse, hvor hvert enkelt bogstav udtales for sig.
Eksempel:
- De fleste af DSB’s tog kommer til tiden.
5. -s føjes kun til sidste led i en ordgruppe, der udgør en helhed.
Eksempel:
- Der var morgensang til Søren og Idas sølvbryllup.

Hedder det faldgrube eller faldgruppe?
Da der ikke er tale om, at vi falder i grupper, er det helt korte
Stenhård eller benhård?
Hedder det, “jeg arbejder stenhårdt” eller “jeg arbejder benhårdt”? “Stenhårdt” er et nyt udtryk, som
Kan man “tænke på fødderne”?
Nej. På dansk bruger man ikke udtrykket “tænke på fødderne”, medmindre man helt konkret tænker på sine fødder, f.eks. om de vil have godt af et fodbad. “At tænke