På dansk sætter vi som udgangspunkt -s på et substantiv (navneord) eller et proprium (egennavn) for at angive et ejerforhold.
Men hvad gør vi, hvis navnet eller ordet allerede ender på -s, eller hvis der er tale om en forkortelse/et akronym?
Følgende regler gælder ved angivelse af ejerforhold.
1. -s føjes til et ord eller egennavn.
Eksempel:
- Der er vand i hundens vandskål.
2. -‘ (en apostrof) føjes til et ord eller et egennavn, der ender på -s, -x eller -z.
Eksempel:
- Det er Alex’ taske, der står på gulvet.
3. -s føjes til en forkortelse, der udtales som et navn i sin helhed.
Eksempel:
- UNICEFs formål er at hjælpe børn overalt i verden.
4. -‘s (en apostrof +-s) føjes til en forkortelse, hvor hvert enkelt bogstav udtales for sig.
Eksempel:
- De fleste af DSB’s tog kommer til tiden.
5. -s føjes kun til sidste led i en ordgruppe, der udgør en helhed.
Eksempel:
- Der var morgensang til Søren og Idas sølvbryllup.

Hedder det “knap ” eller “knapt”?
Hvornår skal der -t på knap? Det kommer an på betydningen af det, du vil
Hedder det at ”slå” eller ”trække” en streg i sandet?
Det kommer helt an på, hvad du mener, for man kan sige begge dele, men
Hvad er sammensatte substantiver (navneord)?
Dansk er et af de få sprog i verden, der anvender sammensatte substantiver (navneord), dvs.