På dansk sætter vi som udgangspunkt -s på et substantiv (navneord) eller et proprium (egennavn) for at angive et ejerforhold.
Men hvad gør vi, hvis navnet eller ordet allerede ender på -s, eller hvis der er tale om en forkortelse/et akronym?
Følgende regler gælder ved angivelse af ejerforhold.
1. -s føjes til et ord eller egennavn.
Eksempel:
- Der er vand i hundens vandskål.
2. -‘ (en apostrof) føjes til et ord eller et egennavn, der ender på -s, -x eller -z.
Eksempel:
- Det er Alex’ taske, der står på gulvet.
3. -s føjes til en forkortelse, der udtales som et navn i sin helhed.
Eksempel:
- UNICEFs formål er at hjælpe børn overalt i verden.
4. -‘s (en apostrof +-s) føjes til en forkortelse, hvor hvert enkelt bogstav udtales for sig.
Eksempel:
- De fleste af DSB’s tog kommer til tiden.
5. -s føjes kun til sidste led i en ordgruppe, der udgør en helhed.
Eksempel:
- Der var morgensang til Søren og Idas sølvbryllup.
Hvad er forskellen på ”undtagen” og ”undtaget”?
De to ord bliver ofte blandet sammen, men de bruges ikke på samme måde. “Undtagen” fungerer
Tusind eller tusinde?
I mange sammenhænge er det faktisk valgfrit, om man siger ”tusind” eller ”tusinde”, f.eks. ”tusind
Hvornår bruger man accent i verber (udsagnsord)?
Brug ALTID accent i imperativformer (bydemåder), hvor ordet også kan læses som et substantiv (navneord) eller et verbum (udsagnsord) i præsens (nutid).
