Julemærkemarchen – En god sag at gå for…

Igen i år har WordPilots valgt at støtte Julemærkemarchen, der donerer sit overskud til Julemærkefonden og dermed hjælper udsatte børn i Danmark året rundt.

Sidste år valgte 16.600 mennesker at snøre travestøvlerne den 1. søndag i advent og gå for den gode sag. Det resulterede i et rekordoverskud og en donation på i alt 1.465.000 kr. til Julemærkefonden.

Vi hos WordPilots er vores samfundsansvar som virksomhed bevidst, og mener, at det er afgørende for en god tilværelse, at vores børn får en rigtig god start på livet – både hvad angår skole, kost, motion og trivsel generelt. Dette super gode formål hjælper de danske Julemærkehjem med at sikre for ca. 1.000 børn om året. Vi vil meget gerne bakke op om dette arbejde og være med til at sørge for, at disse børn får en tryg hverdag og bliver en del af et fællesskab, der giver dem glæde, anerkendelse og omsorg. Det er fundamentet for, at vi kan udvikle os positivt og givende som mennesker.

Julemærkemarchen

Få et uforpligtende tilbud

Tak. Vi har modtaget din henvendelse.

Mød vores co-piloter

Kompetenceskema