Der er faktisk en betydningsmæssig forskel på de to ord, da “fuld” er et adjektiv (tillægsord), der bøjes efter det ord, det lægger sig til, og betegner en tilstand.
Eksempler:
- Flasken er fuld.
- Glasset er fuldt.
Ordet “fyldt” er derimod en bøjet form er verbet (udsagnsordet) “fylde”, og dermed antyder brugen af ordet, at der har været en forudgående handling, hvor noget er blevet “hældt over i en beholder”.
Eksempler:
- Glasset er (blevet) fyldt til randen.
- De studerendes hjerner er (blevet) fyldt med underviserens teser og teorier.
Der er dog efterhånden en stigende tendens til at bruge “fuldt” og “fyldt” i flæng, når de kombineres med “af” og “med”. Her er det igen vigtigt at bøje ordet “fuld” efter det substantiv (navneord), det lægger sig til.
Eksempler:
- Livet er fuldt af overraskelser.
- Skoven er fuld af træer.
- Hverdagen er fyldt med stærke oplevelser.
Husk du kan se alle vores sprogtip i Sproghjørnet.

”Op ad bakke” og ”ned ad bakke” – er bakken altid negativ?
Begge udtryk er negative faste vendinger, men burde det ene af dem ikke være positivt?
Hedder det at ”vove” eller ”våge” en påstand?
Det hedder at vove en påstand! Når man vover en påstand, betyder det, at man
Hedder det at ”immigrere” eller ”emigrere”?
Det kommer helt an på konteksten! Man bruger at “immigrere”, når der er tale om