Heddet det "jeg" eller "mig"?
Indimellem kan man komme til at bruge ”jeg” i stedet for ”mig”, hvor det slet ikke passer ind. Det kaldes for hyperkorrekthed og er simpelthen et udtryk for, at man gerne vil tale korrekt. Denne iver for at være korrekt kan dog ende med, at man siger noget helt forkert.
Forklaringen er, at ”jeg” skal bruges, når det er subjekt (grundled) i sætningen.
Eksempel:
- Laura og jeg gik en tur i skoven
Derimod skal du bruge ”mig”, når det er objekt (genstandsled) i sætningen.
Eksempel:
- Jens og mig kan du ikke snyde!
En huskeregel er at fjerne ord og navne fra sætningen og se, om sætningen stadig giver mening.
Eksempel:
- Laura og jeg gik en tur i skoven -> Jeg gik en tur i skoven
- Jens og mig kan du ikke snyde! -> Mig kan du ikke snyde
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.
Dobbelt nægtelse
Vi ved fra matematik, at minus og minus giver plus, men gælder det samme for
Tænker man “på” eller “om” noget?
Man kan faktisk bruge både “på” og “om”. Man tænker på noget, når man har
Synes og syntes?
I en del af de tekster, vi får til korrektur, kan vi se, at mange bruger “synes” og “syntes” i flæng.
Der er dog en helt klar regel for, hvornår man bruger hver enkelt stavemåde, da den ene er nutidsformen (synes), og den anden er datidsformen (syntes)!
