Kolon er et stort sætningstegn, der viser fremad, dvs. det er ikke et afsluttende tegn. Netop fordi et kolon ikke er et afsluttende tegn, kan det være vanskeligt at vide, om man skal starte med lille eller stort begyndelsesbogstav efter kolon.
Reglen er, at du ALTID skal starte med stort begyndelsesbogstav efter kolon, hvis den efterfølgende sætning er en helsætning, dvs. indeholder både subjekt (grundled) og verbum (udsagnsled).
Eksempler:
- Hun sagde: “Når kampen er slut, kører vi hjem”.
- På muren stod der: “Grafitti er også en udtryksform”.
- Han lod som ingenting, men tænkte: “Det bliver ikke det sidste ord i denne sag”.
Du skal KUN starte med lille begyndelsesbogstav efter kolon, hvis den efterfølgende sætning er “mindre” end en helsætning, f.eks. en ledsætning eller enkelte ord.
Eksempler:
- Køb følgende i Brugsen: peberfrugt, rugbrød, ost, smør, mælk.
- Vi søger en medarbejder, der har: salgserfaring, kendskab til Office-pakken og stort kørekort.
- Stolene føres i fire træsorter: eg, bøg, ahorn og mahogni.
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.
Hedder det ”utilbens” eller ”ud til bens”?
Der er tale om et gammelt udtryk, der betyder, at man er trodsig og umedgørlig
Hedder det “sænkede” eller “sank”?
Det kommer helt an på, hvad du taler om, for der er tale om to
Skrives det i ét eller to ord?
Dansk er et af de få sprog i verden, der anvender sammensatte substantiver (navneord), dvs. to selvstændige ord, der tilsammen danner et nyt ord.