Generelt bruges parenteser til at markere et indskud eller en tilføjelse, og derfor skal den og dens indhold kunne fjernes, uden at den resterende tekst bliver meningsløs eller grammatisk ufuldstændig.
Som udgangspunkt bør alle tegn (komma, punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn) stå uden for parentesen, medmindre de hører naturligt med til selve indskuddet eller tilføjelsen.
Eksempler:
- Hun var godt klar over, (som hun også understregede i brevet) at afbuddet var spektakulært.
- Vi har ret til at sende to repræsentanter for virksomheden (vi skal give besked senest på torsdag).
- To personer fra grundejerforeningen må deltage i mødet med kommunen. (Er det mon noget for Sille og Michael?)
- Jeg mener, at den hurtigste vej fra Jylland til Sjælland er via Fyn. (Sig til, hvis du har en anden holdning!)
Husk også på, at der aldrig er mellemrum mellem parentesen og den tekst, der står inde i den, men der er altid mellemrum før og efter en parentes, medmindre den afslutter en sætning.
Husk du kan se alle vores sprogtip i Sproghjørnet.

Hedder det ”næstsidst” eller ”andensidst”, og er der egentligt forskel?
Nej, der er ikke forskel på de to udtryk, der begge betyder ”at komme lige
Hvad betyder “gelinde”?
Gelinde er et biord (adverbium), som beskriver måden, noget sker på. Gelinde kan enten betyde: at noget foregår smidigt og uden forhindringer eller at noget sker varsomt og forsigtigt. Eksempler: Det gik gelinde med
Skal der være apostrof før -s i genitiv (ejefald)?
På dansk sætter vi som udgangspunkt -s på et substantiv (navneord) eller et proprium (egennavn) for at angive et ejerforhold.