Hedder det “springe” eller “sprænge”?
Det kan være svært at hitte ud af, hvornår man bruger “springe” (bøjes “sprang” og “sprunget”) og “sprænge” (bøjes “sprængte” og “sprængt”).
Tommelfingerreglen er, at “springe” bruges, når det er noget, man gør af sig selv.
Eksempler:
- Pæren i lampen springer.
- Manden springer køen over.
- Vandrøret sprang.
“Sprænge” bruger man derimod, når det er noget, man gør ved noget andet.
Eksempler:
- Salget sprænger alle rammer.
- Soldaterne sprængte bomben.
- Vandrørene er sprængt af frosten.
Kunne du have brug for korrekturlæsning eller oversættelse, så kontakt os nu ved at bruge knappen herunder.
Ender ordet på “-ene” eller “-ende”?
Generelt ender substantiver (navneord) ender på “-ene”, og øvrige ord, f.eks. verber (udsagnsord) og adverbier
Hvornår bruger vi “å” og “dobbelt-a”?
Helt tilbage i 1948 blev bogstavet “å” indført til erstatning af “aa” (dobbelt-a) som betegnelse
Skrives det i ét eller to ord?
Dansk er et af de få sprog i verden, der anvender sammensatte substantiver (navneord), dvs. to selvstændige ord, der tilsammen danner et nyt ord.
