”Ad-verbium” betyder egentlig ”til verbet”. En stor del af adverbierne er småord, der siger noget om handlingen i sætningen, men de betegner også andre forhold.
Eksempler:
- sted – her, nederst
- retning – nedad, udadtil
- tid – altid, aldrig
- måde – direkte, tilfældigvis
- grad – temmelig, særdeles
- holdning – desværre, nej, næppe
- nægtelse – ikke
- spørgeadverbier – hvordan, hvorfor
Adverbier bøjes normalt ikke. Dog kan enkelte grad-adverbier bøjes (f.eks. længe, meget, ofte, tit og gerne).
Eksempler:
- Vi var længe i vandet, men vi lå endnu længere på stranden.
- Vi vil gerne på café, men vi vil hellere i biografen.
Adverbier lægger sig ikke kun til verber, men også til adjektiver – og til andre adverbier.
Eksempler:
- Han grinte højt (adverbiet er højt og lægger sig op ad verbet grinte).
- Katten var relativt venlig (adverbiet relativt og lægger sig op ad adjektivet venlig).
- Det går stejlt nedad (adverbiet er stejlt og lægger sig til adverbiet nedad).
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet” på vores hjemmeside.
Ellers kan du tage fat i os på 86 60 00 70 eller skrive en mail til pm@wordpilots.dk.
Hedder det “fuldt” eller “fyldt”?
Der er faktisk en betydningsmæssig forskel på de to ord, da “fuld” er et adjektiv
Er man ”pinlig” eller ”flov” over noget?
Man kan være flov over noget, men ikke pinlig over noget. Man kan også være
Dobbelt nægtelse
Vi ved fra matematik, at minus og minus giver plus, men gælder det samme for