På dansk bruger vi ofte sammensatte substantiver (navneord), og der kan man ofte være i tvivl, om ordet skal have et bindebogstav eller ej. Bindebogstaver kan være både “s” og “e”, f.eks. “pristalSregulering” og “bådEbro”.
Men hvad er reglerne for brugen af bindebogstaver?
- Hvis du kan høre et bindebogstav i et ord, kan du normalt også skrive det.
- Hvis et ord har “s” når det er førstled i nogle sammensætninger, har det det normalt også i alle andre, f.eks. bistandSklient, bistandShjælp, bistandSkontor.
- Ord, der består af dobbeltsammensætninger, har tit “S” mellem hovedleddene, f.eks. børnetøjSbranchen, vægtstangSprincip.
- Ord med “-skab” skrives UDEN bindebogstav, dvs. medlemskab, formandskab osv.
- Nogle ord kan skrives både med og uden bindebogstaver, og her er opfattelsen ofte, at stavemåden UDEN bindebogstav er lidt “finere”, f.eks. maksimumværdien <-> maksimumsværdien.
Hvis du er i tvivl, kan du prøve at slå ordet op i Retskrivningsordbogen, der er gratis tilgængelig online på www.dsn.dk
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet“.
Hedder det hang eller hængte?
Det kommer helt an på, hvad du vil sige? Verbet (udsagnsordet) HÆNGE kan bøjes på
Hedder det “palette” eller “palet”?
Det hedder “en palet” på dansk, men grunden til at mange alligevel kommer til at
Ender ordet på -ene eller -ende?
Det kommer an på, hvilken ordklasse der er tale om. Hvis ordet er et udsagnsord (verbum), får det endelsen –ende. Hvis ordet er et navneord (substantiv), får det endelsen –ene. Som
