På dansk bruger vi ofte sammensatte substantiver (navneord), og der kan man ofte være i tvivl, om ordet skal have et bindebogstav eller ej. Bindebogstaver kan være både “s” og “e”, f.eks. “pristalSregulering” og “bådEbro”.
Men hvad er reglerne for brugen af bindebogstaver?
- Hvis du kan høre et bindebogstav i et ord, kan du normalt også skrive det.
- Hvis et ord har “s” når det er førstled i nogle sammensætninger, har det det normalt også i alle andre, f.eks. bistandSklient, bistandShjælp, bistandSkontor.
- Ord, der består af dobbeltsammensætninger, har tit “S” mellem hovedleddene, f.eks. børnetøjSbranchen, vægtstangSprincip.
- Ord med “-skab” skrives UDEN bindebogstav, dvs. medlemskab, formandskab osv.
- Nogle ord kan skrives både med og uden bindebogstaver, og her er opfattelsen ofte, at stavemåden UDEN bindebogstav er lidt “finere”, f.eks. maksimumværdien <-> maksimumsværdien.
Hvis du er i tvivl, kan du prøve at slå ordet op i Retskrivningsordbogen, der er gratis tilgængelig online på www.dsn.dk
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet“.
Ender ordet på -ence eller -ance?
Langt de fleste fremmedord, der ender på lyden “-angse”, staves med “a”, dvs. “-ance”. En
Springe eller sprænge?
Det kan være svært at hitte ud af, hvornår man bruger “springe” (bøjes “sprang” og “sprunget”) og “sprænge” (bøjes “sprængte” og “sprængt”).
Hedder det i vinter eller i vinters?
Vi bruger ofte et fortids-s, når vi taler om et tidspunkt, der er passeret. Eksempler:
