På dansk bruger vi ofte sammensatte substantiver (navneord), og der kan man ofte være i tvivl, om ordet skal have et bindebogstav eller ej. Bindebogstaver kan være både “s” og “e”, f.eks. “pristalSregulering” og “bådEbro”.
Men hvad er reglerne for brugen af bindebogstaver?
- Hvis du kan høre et bindebogstav i et ord, kan du normalt også skrive det.
- Hvis et ord har “s” når det er førstled i nogle sammensætninger, har det det normalt også i alle andre, f.eks. bistandSklient, bistandShjælp, bistandSkontor.
- Ord, der består af dobbeltsammensætninger, har tit “S” mellem hovedleddene, f.eks. børnetøjSbranchen, vægtstangSprincip.
- Ord med “-skab” skrives UDEN bindebogstav, dvs. medlemskab, formandskab osv.
- Nogle ord kan skrives både med og uden bindebogstaver, og her er opfattelsen ofte, at stavemåden UDEN bindebogstav er lidt “finere”, f.eks. maksimumværdien <-> maksimumsværdien.
Hvis du er i tvivl, kan du prøve at slå ordet op i Retskrivningsordbogen, der er gratis tilgængelig online på www.dsn.dk
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet“.
Bøjning af adjektiver i 1., 2. og 3. grad
Adjektiver (tillægsord) er ord, som beskriver en genstand, en person eller et begreb. Adjektiver (tillægsord)
Hedder det “fuldt” eller “fyldt”?
Der er faktisk en betydningsmæssig forskel på de to ord, da “fuld” er et adjektiv
