På dansk bruger vi ofte sammensatte substantiver (navneord), og der kan man ofte være i tvivl, om ordet skal have et bindebogstav eller ej. Bindebogstaver kan være både “s” og “e”, f.eks. “pristalSregulering” og “bådEbro”.
Men hvad er reglerne for brugen af bindebogstaver?
- Hvis du kan høre et bindebogstav i et ord, kan du normalt også skrive det.
- Hvis et ord har “s” når det er førstled i nogle sammensætninger, har det det normalt også i alle andre, f.eks. bistandSklient, bistandShjælp, bistandSkontor.
- Ord, der består af dobbeltsammensætninger, har tit “S” mellem hovedleddene, f.eks. børnetøjSbranchen, vægtstangSprincip.
- Ord med “-skab” skrives UDEN bindebogstav, dvs. medlemskab, formandskab osv.
- Nogle ord kan skrives både med og uden bindebogstaver, og her er opfattelsen ofte, at stavemåden UDEN bindebogstav er lidt “finere”, f.eks. maksimumværdien <-> maksimumsværdien.
Hvis du er i tvivl, kan du prøve at slå ordet op i Retskrivningsordbogen, der er gratis tilgængelig online på www.dsn.dk
Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet“.
Hans, hendes eller sin?
Det er vigtigt, du ved, hvornår du skal bruge hvad, for ikke at forvirre modtageren. Hele sætningens betydning afhænger nemlig af, at du kender forskel.
Hvad er ordklasser?
Ordklasser er grupper af ord, der deler visse egenskaber, såsom deres overordnede betydning (f.eks. genstande
Ad eller af?
Da “ad” og “af” for det meste udtales ens, er det svært at høre, om man skal bruge det ene eller det andet ord. Derfor vil vi prøve at give vores bud på, hvordan du kan kende forskel, så du kan bruge det rigtige ord fremover.
