Skal et ord have et bindebogstav eller ej?

På dansk bruger vi ofte sammensatte substantiver (navneord), og der kan man ofte være i tvivl, om ordet skal have et bindebogstav eller ej. Bindebogstaver kan være både “s” og “e”, f.eks. “pristalSregulering” og “bådEbro”.

Men hvad er reglerne for brugen af bindebogstaver?

  • Hvis du kan høre et bindebogstav i et ord, kan du normalt også skrive det.
  • Hvis et ord har “s” når det er førstled i nogle sammensætninger, har det det normalt også i alle andre, f.eks. bistandSklient, bistandShjælp, bistandSkontor.
  • Ord, der består af dobbeltsammensætninger, har tit “S” mellem hovedleddene, f.eks. børnetøjSbranchen, vægtstangSprincip.
  • Ord med “-skab” skrives UDEN bindebogstav, dvs. medlemskab, formandskab osv.
  • Nogle ord kan skrives både med og uden bindebogstaver, og her er opfattelsen ofte, at stavemåden UDEN bindebogstav er lidt “finere”, f.eks. maksimumværdien <-> maksimumsværdien.

Hvis du er i tvivl, kan du prøve at slå ordet op i Retskrivningsordbogen, der er gratis tilgængelig online på www.dsn.dk

Du kan se alle vores sprogtip i “Sproghjørnet“.

Bindebogstav eller ej?



Synes og syntes?

I en del af de tekster, vi får til korrektur, kan vi se, at mange bruger “synes” og “syntes” i flæng.

Der er dog en helt klar regel for, hvornår man bruger hver enkelt stavemåde, da den ene er nutidsformen (synes), og den anden er datidsformen (syntes)!

Læs mere »

Få et uforpligtende tilbud

Tak. Vi har modtaget din henvendelse.

Mød vores co-piloter

Kompetenceskema